FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2022 vil NIKKB’s forskning fokusere på at udvikle behandling der er tilpasset den enkelte patient, forske i hvordan vi implementere ny viden i den daglige praksis og forstå muskel- og skeletbesværs livslange udvikling.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2018-2022

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2018-2022.

Læs den her

Kalender

Nyheder

30 % af alle danske børn i aldersgruppen 11-14 år lider af moderate ryg- og nakkesmerter. Smerterne er mere almindelige hos piger end hos drenge og bliver værre med alderen. Ydermere er der en klar social gradient i oplevelsen af ryg- og nakkesmerter. Det viser ny forskning udført af forskere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og NIKKB.

 

Ryg- og nakkesmerter er et alvorligt problem for mange børn og unge og bør tages alvorligt af flere grunde. Evidensen peger i stigende grad på, at smerterne begynder et sted omkring 10 – 12 årsalderen, og bliver hyppigere efterhånden som børnene bliver ældre. Unge, der døjer med ryg- og nakkesmerter i 18-årsalderen risikerer, at smerterne ender med at blive kroniske. Mange epidemiologiske studier har betegnet tidligere ryg- og nakkesmerter som den vigtigste indikator for ryg- og nakkesmerter senere i livet.

 

Børn og unge med ryg- og nakkesmerter har et øget brug af sundhedsvæsenet, fravær eller nedsat deltagelse i skolen og er begrænsede i deres fysiske udfoldelser. Samtidig oplever børn med smerter i ryggen og nakken ofte at have andre fysiske og mentale sundhedsproblemer, og familiære og sociale faktorer formodes at være vigtige for helbredet og oplevelsen af smerte i barndommen.

 

Studiet inkluderer data fra 46.726 børn fra den nationale danske fødselskohorte i Danmark. Børnene rapporterede om deres smerter i ryggen (nakke, mellemryg og lænderyg) på et spørgeskema, da de var 11 år gamle, og smerterne blev klassificeret efter, hvor alvorlige de var. Desuden indhentede forskerne sociodemografiske data om børnene og deres forældre og brugte statistiske modeller til at beregne en mulig forbindelse mellem rygsmerter og sociale faktorer.

 

Nakkesmerter var de mest almindelige af de tre områder. Moderate og alvorlige ryg- og nakkesmerter forekommer oftere blandt piger end blandt drenge (14 % mod 9,8 %), og de forekommer i hastigt stigende grad i takt med, at børnene bliver ældre.

 

Det er sandsynligt, at nogle af de underliggende mekanismer, der kan udløse ryg- og nakkesmerter, findes i barnets familiemiljø og påvirker barnets sårbarhed og trivsel. Det kan være forældrenes adfærd i forbindelse med smerte, kronisk smerte, forældres mentale helbred og adfærdsproblemer som f.eks. depression, angst eller stofmisbrug, eller andre psykosociale og livsstilsfaktorer. Disse faktorer kan påvirke barnets mentale sundhed som f.eks. søvnproblemer, dårligt humør, nervøsitet, generelt velvære og ensomhed, som tidligere er blevet forbundet med rygsmerter hos børn.

 

Børn i lavt uddannede og lavindkomstfamilier havde større sandsynlighed for at rapportere alvorlige smerter i ryggen eller nakken sammenlignet med børn fra familier med højere social status.

 

Børn, der vokser op i ressourcesvage familier, er generelt prædisponerede for modgang i sundhed og har også større sandsynlighed for at opleve ryg- og nakkesmerter, sammenlignet med børn i velstående familier. Det samme gælder ifølge forskerne bag det aktuelle studie for enebørn og skilsmissebørn, og børn i denne gruppe rapporterede oftere moderate og alvorlige ryg- og nakkesmerter.

 

Forskningen er udført af Anne Cathrine Jørgensen (KU), Lise Hestbæk (SDU, NIKKB), Per Kragh Andersen (KU) og Anne-Marie Nybo Andersen (KU)

 

Epidemiology of spinal pain in children: a study within the Danish National Birth Cohort. Joergensen, A.C., Hestbaek, L., Andersen, P.K. et al. Eur J Pediatr (2019) https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00431-019-03326-7

 

 

Danish Chiropractic Cohort - ChiCo – er verdens største samling af data fra kiropraktorpatienter med lændesmerter. ChiCo opstod ud af et behov for data til Klaus Doktors ph.d.-projekt, der blev så stort, at man måtte nytænke dataindsamlingen. Og hvorfor så ikke bruge data til mere end det ene projekt? Det satte i 2016 gang i et projekt med det formål at skabe en database over alle de patienter med lændesmerter, der henvender sig til en kiropraktor. ChiCo er endt med at kaste mere end data af sig.

Da Klaus Doktor skulle bruge en stor mængde data til sit billeddiagnostiske ph.d.-projekt funderede han over, hvordan han skulle få fat i de røntgenundersøgelser og MR-scanninger, han skulle bruge. Det var vigtigt, at data var uden nogen form for systematiske fejl, og det blev afgørende for indsamlingsmetoden.

 

- For at undgå ”bias” indsamlede vi data fra det øjeblik, patienten kom i klinikken. Da jeg diskuterede ideen med Jan Hartvigsen, kunne jeg godt høre på ham, at han syntes, det var interessant, og så gik der ikke ret lang tid, så kom Alice også ind i diskussionen og så opstod der en vældig interesse, for de kunne se, at de kunne få adgang til en betragtelig patientkohorte. De patienter, jeg skulle bruge i mit projekt, kunne man samtidig også bruge til at samle andre typer oplysninger ind, end dem jeg lige netop skulle bruge, fortæller Klaus Doktor om oprindelsen til ChiCo og ideen bag projektet.

 

I begyndelsen af 2019 blev inklusionen afsluttet, og forskere fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og andre forskere fra Australien har i samarbejde med en række kiropraktorklinikker skabt verdens største database for patienter med lænderygsmerter i kiropraktorpraksis. Knap 3000 patienter nåede man at få med i ChiCo. Deres data skal nu danne grundlag for en række forskningsprojekter på NIKKB og måske senere bruges af andre forskere.

 

- Det er det største projekt på rygpatienter i kiropraktorpraksis i verden. Selv om vi ikke helt nåede målet på 5000 patienter, er det stadigvæk ret betragteligt, fortæller NIKKB’s seniorforsker Tue Secher Jensen om størrelsen på ChiCo. Sammen med direktør Henrik Wulff Christensen, professor, forskningsleder Jan Hartvigsen, kiropraktor, røntgenkonsulent Klaus Doktor, adjungeret professor Peter Kent, professor, seniorforsker Alice Kongsted og videnskabelig assistent Orla Lund Nielsen udgør han styregruppen bag ChiCo. De har fået uvurderlig hjælp til datainklusionen.

 

Klinikker trak det store læs

Det store benarbejde er gjort af de 10 forskningsklinikker. De har stået for rekruttering og indsamling af data fra alle patienterne sideløbende med den daglige drift af deres klinikker og behandling af de patienter, der ikke var en del af ChiCo.
    

Det er ikke helt gnidningsfrit at passe et forskningsprojekt i den daglige kliniske praksis; sekretærerne og klinikkerne skal ændre på deres dagligdag og deres funktioner; patienten skal have tid til at udfylde spørgeskema før konsultationen; der skal være afsat tid til, at kiropraktoren efterfølgende kan indtaste data i skemaet.

 

Klaus Doktors tre klinikker er blandt dem, der har trukket et stort læs i arbejdet med at inkludere patienter i ChiCo. De tre klinikker har indsamlet ca. 50 % af de samlede data.

 

Kiropraktorerne Hviid i Århus er en anden af de forskningsklinikker, der har deltaget i datainklusionen. Her gled inklusionen let, og med over 400 patienter har klinikken bidraget betragteligt til det endelige resultat.

 

- Vi fortalte sekretærerne om indgangskriterierne for at deltage. Hvis patienten opfyldte kriterierne, blev de spurgt, om de ville deltage. De fleste sagde ja, under 5 % sagde nej. Så fik de instrukser om at komme 15-20 minutter før deres aftale. Det var meget simpelt og uden besvær. Den undersøgelse vi skulle lave, er stort set den undersøgelse, vi laver til dagligt. Det eneste ekstraarbejde for os var, at vi om aftenen skulle rapportere ind til selve databasen. Det tog 5-7 minutter, så det var ikke noget problem, fortæller Carsten Hviid, der er indehaver af Kiropraktorerne Hviid.

 

Han har god grund til at være stolt af klinikkens bidrag til ChiCo. Det er en fantastisk database, som han forventer vil danne grobund for flere ph.d.’er.

 

- Det er et rigeligt udbytte af vores indsats for mig. Det handler om at skabe noget god og fornuftig videnskab. Hvorfor skulle man ellers være med? Kommer man med et andet projekt, ser vi også på det. Vi har deltaget lige siden Gert Brønforts første projekt om lændesmerter i kiropraktorpraksis. Jeg synes, folk i al almindelighed skal deltage i forskning, når muligheden er der, og jer er lidt stolt af, at vi som en lille klinik leverede ca. 15 % af hele kohorten, siger Carsten Hviid.
    

Tue Secher Jensen er med rette taknemmelig for klinikkernes indsats.

 

- Det er vigtigt at anerkende det utroligt store arbejde, de 10 klinikker har lavet. Det skal de have kæmpe meget tak for, siger Tue Secher Jensen. Nu skal data bruges, og forskerne er allerede godt i gang.

 

Internationalt islæt

Data bliver aktuelt brugt i en række forskningsprojekter af Jan Hartvigsen, Tue Secher Jensen selv, Klaus Doktor, Alice Kongsted og Mette Jensen Stochkendahl.

 

- ChiCo er jo en paraply med en række delforskere tilknyttet. Min del af projekterne er nok den, der er længst fremme, siger Klaus Doktor. Desuden er internationalt anerkendte forskere som Mark Hancock, Simon French, Bart Koes, Chris Maher, Raymond Ostelo og Danielle van der Windt involveret i ChiCo-projekterne, og cand. manu. Michaela Lundgaard Saugstrup har gennemført et prægraduat forskningsprojekt, der var tilpasset ChiCo – læs om dét side 10. Foruden den store mængde data har ChiCo også kastet andet af sig.
Infrastrukturen på plads

 

ChiCo er en investering

NIKKB har nu redskabet til at lave lignende dataindsamlinger i fremtiden. Den infrastruktur, der er bygget op i forbindelse med ChiCo, betyder, at NIKKB overholder GDPR-reglerne og alle regler mht. samtykke og brug af patientens data med samtykke, og at data bliver behandlet fuldt korrekt efter de regler. På den måde er de 3 millioner kr., ChiCo har kostet givet godt ud på mere end en måde.
    

- Man skal se ChiCo som en investering, for vi har fået lavet databasestrukturen for de penge, men en del af pengene går selvfølgelig også til aflønning af medarbejdere og især til drift af noget af databasen: iPads og sms-track. Hvis man skal lave det samme igen, kan man ikke bare lave det gratis, det kræver nogle ekstra penge, siger Tue Secher Jensen

 

Data tilgængelig for alle forskere

Selv om data i første omgang er tiltænkt de nævnte forskningsprojekter, er de i princippet tilgængelige for alle forskere. Styregruppen holder øje med og styrer data og administrerer brugermulighederne.

 

- Vi har gjort opmærksom på, at vi er ved at indsamle data i de forskellige forskningsmiljøer, vi er tilknyttet, og at der er nogle muligheder. Det er specielt de australske, hollandske og canadiske forbindelser vi indtil videre har talt med. Det er ved at sprede sig lidt, at vi har denne her unikke kiropraktorkohorte, fortæller Klaus Doktor.
    

Har man interesse i at bruge data fra ChiCo, kan man henvende sig til en person fra styregruppen for at få et ansøgningsskema, beskrive sit projekt og ansøge om adgang til data. Hvis der ikke er sammenfald med eksisterende projekter, kan man få lov til at få adgang til data fra en databank, der er enestående i verden.

 

 

Hvis du synes, du trænger til at få opdateret eller genopfrisket din viden om lumbal spinalstenose, bør du læse en artikel i Ugeskrift for læger fra 25 februar 2019. Artiklen er en skrevet af en gruppe forskere med Rikke Krüger Jensen, seniorforsker på NIKKB, i spidsen, der opridser, hvad vi ved om lumbal spinalstenose. Desuden kommer forskerne med input til, hvad vi skal gøre for at opnå mere viden om sygdommen. Klik på linket herunder for at komme til artiklen (kræver log-in).
 

Forskergruppens hovedbudskaber

Rikke Krüger Jensen og de øvrige forskere præsenterer tre hovedbudskaber, som de uddyber i artiklen:

  • Kliniske symptomer på lumbal spinalstenose (LSS) er karakteriseret ved balde- eller bensmerter, der forværres ved gang og lindres ved at sidde eller bøje sig forover.
  • Effekten af ikke-kirurgisk og kirurgisk behandling hos patienter med LSS er kun sparsomt belyst, men i en ny national klinisk retningslinje angives en svag anbefaling for superviseret træning, superviseret genoptræning efter eventuel operation og henvisning til kirurgisk vurdering ved manglende effekt af forudgående ikke-kirurgisk behandling.
  • Behandlingsbehovet hos patienter med LSS vil variere pga. forskel i sværhedsgraden af symptomerne. Hvor størstedelen af patienterne med lette til moderate kliniske symptomer kan behandles i primærsektoren, kan patienter med svær funktionsbegrænsning og manglende effekt af ikke-kirurgisk behandling have behov for vurdering i sekundærsektoren.

Mere forskning er påkrævet 

Til sidst i artiklen understreger Rikke Krüger Jensen behovet for mere forskning i lumbal spinalstenose for at øge den tilgængelige viden om sygdommen. Hun skriver:
 
”På grund af den stigende sygdomsbyrde og den begrænsede evidens er der et stort behov for forskning og viden, som kan give præcis information om den kort og langsigtede prognose, det forventede forløb og de optimale behandlingsmuligheder. Det er vigtigt så tidligt i forløbet som muligt at kunne identificere de patienter, som er i risiko for at få et langt sygdomsforløb eller en stor funktionsbegrænsning, og hvor det relativt tidligt i forløbet skal vurderes, om operation bør overvejes. Sådanne studier kan med fordel planlægges i samarbejde på tværs af sektorer for at give et retvisende billede af det samlede forløb for patienter med LSS”.
 
Rikke Krüger Jensen, Andreas Andresen, Helle Algren Brøgger, Jan Hartvigsen, Jens Søndergaard & Berit Schiøttz-Christensen: Lumbal spinalstenose. Ugeskrift for Læger 2019. http://ugeskriftet.dk/videnskab/lumbal-spinalstenose-1
En international gruppe af forskere har udarbejdet 17 standarder for diagnosticering og håndtering af komplekse regionale smertesyndromer. Det er nyttig viden for klinikere, der har brug for en opdatering af deres viden på området.
 
 
Forskerne præsenter standarderne i den videnskabelige artikel ”Standards for the diagnosis and management of complex regional pain syndrome: Results of a European Pain Federation task force”.
 
 
De 17 standarder fordeler sig på 8 behandlingsområder: Diagnose, håndtering og henvisning af patienter med komplekse regionale smertesyndromer, forebyggelse, patientinformation og uddannelse, smertehåndtering – medicinering og procedurer, fysisk og erhvervsmæssigt rehabilitering, identifikation af og behandling af bekymring samt behandling på længere sigt. Læs mere via linket herunder
 
 
Standarderne er udarbejdet af Andreas Goebel, Chris Barker, Frank Birklein, Florian Brunner, Roberto Casale, Chris Eccleston, E. Eisenberg, Candy S. McCabe, G. Lorimer Moseley, R. Perez, Serge Perrot, Astrid Terkelsen, Ilona Thomassen, Andrzey Zyluk, Chris Wells (se titler og tilhørsforhold i artiklen)
 
 
Goebel A, Barker C, Birklein F, et al. Standards for the diagnosis and management of complex regional pain syndrome: Results of a European Pain Federation task force. Eur J Pain. 2019. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1002/ejp.1362

Rygkirurgi er en ofte brugt måde at behandle lumbal spinalstenose; I USA er lidelsen den mest almindelige grund til rygkirurgi blandt ældre mennesker. Samtidig er der mangel på evidens for effekten af ikke-kirurgiske behandlingsmetoder for lumbal spinalstenose.

 

Derfor gennemførte en gruppe amerikanske forskere et randomiseret klinisk studie, hvor de ville undersøge og sammenligne den kliniske effekt af tre ikke-kirurgiske behandlingsmetoder for patienter med lumbal spinalstenose, nemlig medicinsk behandling, gruppetræning og manuel behandling/individuelle øvelser.

 

Forskerne konkluderer, at en kombination af manuel behandling og individuelle træningsøvelser giver større lindring af symptomerne på lumbal spinalstenose samt fysisk funktionsevne og evnen til at gå på kort sigt end medicinsk behandling eller gruppetræning. På længere sigt viser alle tre behandlingsmetoder forbedringer af evnen til at gå.

 

Studiet blev gennemført som et tredelt randomiseret klinisk studie over 3 år. 259 deltagere i studiet, der alle var over 60 år og led af lumbal spinalstenose, blev tilfældigt fordelt i tre grupper, en gruppe for hver behandlingsmetode. I løbet af seks uger modtog alle deltagerne 2 ugentlige behandlinger med deres tildelte behandlingsmetode. Efterfølgende gik deltagerne til kontrol 2 og 6 måneder efter deres behandling.

 

Alle tre ikke-kirurgiske behandlingsmetoder viste en positiv effekt ved kontrollen 2 måneder efter behandlingen, men en større andel af patienterne reagerede positivt på symptomer, fysisk funktionsevne og evnen til at gå efter manuel behandling og individuelle øvelser end efter medicinsk behandling eller gruppetræning. Ved kontrollen efter 6 måneder var der ingen forskel imellem grupperne i gennemsnitsresultaterne eller responsrate. De præcise tal og en grundigere beskrivelse af studiet kan man læse i originalartiklen i linket nedenfor.

 

Studiet er gennemført af Michael J. Schneider, Carlo Ammendolia, Donald R. Murphy, Ronald M. Glick, Elizabeth Hile, Dana L. Tudorascu, Sally C. Morton, Clair Smith, Charity G. Patterson, Sara R. Piva (se titler og tilhørsforhold I originalartiklen)

 

Schneider MJ, Ammendolia C, Murphy DR, et al. Comparative Clinical Effectiveness of Nonsurgical Treatment Methods in Patients With Lumbar Spinal Stenosis: A Randomized Clinical Trial. JAMA Network Open 2019. https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2720073