Udskriv
Formålet med vejledningen er, at de, der betjener røntgenapparatet, skal kunne forebygge kendte former for uheld, der kan have sundhedsmæssige konsekvenser.

Man kan opdele uheld med røntgenapparater i tre grupper:

 

Mekaniske uheld
Mekaniske uheld er de hyppigste. De alvorlige er forårsaget af nedfaldende dele f.eks. et røntgenrør eller en buckyblænder, der falder ned på grund af en knækket wire. Røntgenfirmaet foretager en kontrol med fastlagte mellemrum. Herudover skal de, der bruger røntgenapparaterne, være opmærksomme på, om bærende wirer og kæder viser svaghedstegn, f.eks. om wirer bliver flossede, eller om befæstigelser har løsnet sig.
Hvis dette er tilfældet, må apparatet ikke bruges, før skaden er udbedret.

Elektriske uheld
Elektriske uheld, der kan forårsage personskade, vil mest sandsynligt bestå i, at apparatet giver et elektrisk stød ved berøring. Dette bør dog ikke kunne ske, hvis apparatets ekstrabeskyttelse (jording) er i orden. Røntgenfirmaet vil på samme måde som nævnt under mekaniske uheld kontrollere dette. Desuden skal ejeren af anlægget (kiropraktoren) sørge for at aktivere H(P)FI relæet, hvis et sådant er anvendt som ekstrabeskyttelse, mindst én gang om året. Til det formål findes der en prøveknap på relæet, som sidder ved sikringerne.

Strålingsuheld
Strålingsuheld vil i denne forbindelse blive opfattet som en utilsigtet dosis til patienter eller personer, der støtter en patient.

For at forebygge utilsigtede doser til en person, der støtter en patient, skal vedkommende have blygummiforklæde og blygummihandsker på og stå uden for den direkte stråling. Ingen uvedkommende må opholde sig i røntgenrummet, mens der eksponeres.

Med hensyn til utilsigtede doser til patienter, skal man være klar over, at dosis til patienter naturligt vil variere mellem klinikker og mellem patienter på den enkelte klinik. Dette skyldes forskelle i røntgenapparatur og optagelsesteknik, variation mellem patienter etc. Når man taler om en utilsigtet dosis til en patient, vil der være tale om en dosis til en given patient på en given klinik, der vil være flere gange større end den dosis, denne patient ville have fået under sædvanlige forhold på klinikken.


Utilsigtede doser vil opstå, når et billede gentagne gange må tages om af uforklarlige årsager. Der vil således ikke være tale om en utilsigtet dosis, hvis et billede må tages om ved et apparat uden eksponeringsautomatik, fordi patienttætheden er blevet fejlestimeret. Der vil derimod være tale om en utilsigtet dosis, hvis et billede gentagne gange bliver taget om, og der ikke bliver foretaget korrekte korrigerende handlinger ved omtagelsen.

For at forebygge utilsigtede doser bør et billede kun tages om én gang. Lykkes denne omtagelse ikke, skal årsagen søges fundet ved en konstanstest og/eller ved at konsultere røntgenkonsulenten eller tilkalde røntgenfirmaet.


Der skal gøres opmærksom på én form for utilsigtede doser, der kan være endog meget store. Eksponeringstiden bestemmes enten af eksponeringsuret eller af eksponerings-automatikken. Svigter en af disse på grund af en fejl i apparatet, vil eksponeringen fortsætte, indtil en back up timer afbryder denne efter adskillige sekunder. Resultatet vil være en fuldstændig sort film. Gentages eksponeringen flere gange, vil patientdosis blive meget stor, og røntgenrøret vil med sikkerhed gå i stykker! Når man tager et billede, er det derfor hensigtsmæssigt at vænne sig til at lytte til apparatets udsendelse af støj under eksponeringen, dette kan f.eks. være en brummelyd. Varer denne ved usædvanlig længe, og billedet er knaldsort, stoppes al videre aktivitet, og røntgenfirmaet tilkaldes. Denne form for uheld er meget sjælden, men ubehagelig og dyr.

Uheld forebygges ved rettidig omtanke og agtpågivenhed!


nikkb_kvalitetshaandbog