Udskriv

Røntgenundersøgelse i kiropraktorpraksis

Formål:

Denne kvalitetshåndbog er udarbejdet til medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening med henblik på opfyldelse af national lovgivning inden for området vedr. brug af medicinske røntgen. Den nationale lovgivning implementerer relevante EU direktiver. I forhold til anvendelse af røntgen i forbindelse med kiropraktisk virksomhed drejer det sig om følgende love og bekendtgørelser:

 

Love
Bekendtgørelse af lov nr. 1170 af 29. november 2011 om brugen af røntgenstråler m.v.

 

Ministerielle bekendtgørelser
Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg m.v. med ændringer til og med bekendtgørelse nr. 200 af 3. marts 2010

 

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelser
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 om medicinsk røntgenanlæg til undersøgelse af patienter med ændring i bekendtgørelse nr. 1090 af 3. september 2007.

 

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling.

 

Anvendelsesområde: Målgruppen for håndbogen er kiropraktorer i primær praksis med adgang til ét fast installeret røntgenapparat. Kiropraktorer, der arbejder i hospitalsregi er underlagt de der gældende regler.

Indledning: Kvalitetshåndbogen skal bruges af den praktiserende kiropraktor som referencemanual ved drift af røntgenapparater og udførelse af røntgenundersøgelser. Oplysninger som vejledning i udførelse af konstanstest, god radiografisk teknik, klinisk vejledning samt stråledosis og -risiko, kan søges i håndbogen. Desuden skal resultater af modtagekontrol, statuskontrol samt konstanstest dokumenteres på protokoller indeholdt i håndbogen.

Anden relevant information som brugsanvisninger, adresse- og telefonlister m.v. vil ligeledes være at finde. Kvalitetshåndbogen administreres som et løsbladsystem indsat i ringbind og vil løbende opdateres efter behov.


Røntgenbekendtgørelsen stiller krav til: 
• Ansvarlig leder af røntgenanlægget.
• Ansvarlig fysiker for røntgenanlægget
• Personer, der henviser til røntgenundersøgelser
• Principper for berettigelse og optimering
• Strålebeskyttelse af patienter og personale
• Udarbejdelse af en kvalitetshåndbog
• Modtage-, status- og konstanskontrol af røntgenanlægget.

Kvalitetsmål: At sikre en tilstrækkelig billedkvalitet, der giver mulighed for at stille en sufficient diagnose ved en ikke for stor dosis. Her henvises til ”European Guidelines on Quality Criteria for Diagnostic Radiographic Images, EUR 16260, Luxembourg 1996”.

Organisation: NIKKB's billeddiagnostiske enhed
Til at bistå med implementeringen af røntgenbekendtgørelsen i kiropraktorpraksis, er der etableret en røntgenenhed på NIKKB bestående af:
Ansvarlig fysiker Peter Grøn
Røntgenkonsulent Klaus Knarberg Doktor
Sekretær for billeddiagnostik Laila Toft Nielsen

Kvalitetsmål:

Opfyldelse af krav i henhold til bekendtgørelsens kapitel 7.



Røntgenfirma
Står for opstilling, vedligeholdelse og reparation af røntgenanlægget og skal udføre modtage- og statuskontrol samt foretage elektrisk- og meka-nisk eftersyn. Arbejder under tilsyn af den ansvarlige fysiker og skal
rapportere alle resultater til denne. Firmaet skal anmelde nyinstallerede og flyttede røntgenapparater til Sundhedsstyrelsen. Anmeldelsen skal være underskrevet af firmaet, kiropraktoren og fysikeren.

Kvalitetsmål:

Opfyldelse af krav i henhold til bekendtgørelsens kapitel 10 og 11 samt bilag 1 og 3.



Fremkaldefirma
Står for opstilling, vedligeholdelse og reparation af fremkaldermaskinen og kan udføre modtagekontrol. Arbejder under tilsyn af den ansvarlige fysiker og skal rapportere alle resultater til denne.

Kvalitetsmål:
Opfyldelse af krav i henhold til bekendtgørelsens bilag 1 og 3.



Kiropraktisk Klinik
Ledelsen skal udpege en ansvarlig leder, der skal tilknytte en ansvarlig fysiker.

Kvalitetsmål:
Opfyldelse af krav i henhold til bekendtgørelsens kapitel 6.


bund_kvalitetshaandbog