Mere end en halv milliard mennesker verden over kæmper dagligt en kamp mod lændesmerter. Det gør lændesmerter til den største grund til funktionsbesvær i verden, større end lunge-, tarm- og brystkræft til sammen. Heldigvis er det muligt at tilbyde dem behandling for deres smerter, men desværre er det ofte den forkerte behandling, der bliver tilbudt. Behandlerne ignorerer jævnligt princippet om ’best practice’, og tilbyder behandling f. eks. i form af medicin, der ikke er testet godt nok, eller unødvendige scanninger eller operationer. Nu råber en gruppe af verdens mest ansete forskere og eksperter i lændesmerter vagt i gevær og påpeger, at standardiserede fremgangsmåder for behandling af lændesmerter er misforståede og forældede. Fejlbehandlingen kan gøre skade og kan endda føre til dødsfald. Derfor skal man stoppe det kolossale spild af dyrebare liv og ressourcer, konkluderer en gruppe forskere i den aktuelle udgave af det ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet, der er udkommet i dag.

 

Forkerte behandlinger har store økonomiske og menneskelige omkostninger

De forkerte behandlinger er en dyr fornøjelse for verdenssamfundet. Forskerne kritiserer, at man prioriterer private firmaers og medarbejdere i sundhedssektorens økonomiske interesser højere end patienternes interesser, med uheldige konsekvenser for patienterne. Værdifulde andele af sundhedsvæsenets ressourcer bliver spildt på at fortsætte med at støtte undersøgelser og behandlinger, man ved, er ineffektive og skadelige. Det går ud over millioner af mennesker i hele verden, og efterhånden som lavindkomstlandene skal forholde sig til denne hurtigt stigende grund til funktionsbesvær, er det bydende nødvendigt, at de undgår det spild og den skade, forkerte behandlingsformer indebærer.   

 

Professor Rachelle Buchbinder, der er en ledende ekspert i lændesygdomme og formand for arbejdsgruppen, siger at det ofte er mere aggressive behandlingsformer med tvivlsom effekt, der modtager støtte og kompensation. Det sker på trods af, at man ved, at lændesmerter i de fleste tilfælde responderer på behandlingsformer, der bevarer folks aktivitetsniveau og gør det muligt for dem at fortsætte med at passe deres arbejde.

 

- Eksempelvis ordineres opioider med begrænset effekt og stor risiko for afhængighed, overdosis og sågar dødsfald rutinemæssigt i mange lande. I USA ordinerer man opioider til omkring 60 % af de mennesker, der henvender sig på skadestuerne med lændesmerter, siger Rachelle Buchbinder.

 

Forslag til en mere effektiv behandling af lændesmerter

I stedet for at fortsætte de forkerte behandlingsformer, foreslår arbejdsgruppen en række forandringer der skal gøre behandlingen af lændesmerter mere effektiv og rentabel: Medicin og behandlingsmetoder må ikke markedsføres og tages i brug før de er grundigt testet; standardmetoder til at behandle lændesmerter skal nytænkes og man skal organisere økonomien, så man sikrer, at pengene bruges på den mest hensigtsmæssige måde; man skal udfordre folks misforståelser omkring lændesmerter og lære patienterne selv at tage sig af deres lændesmerter; det offentlige skal samarbejde med arbejdsgivere, for at anspore medarbejdere til at komme hurtigt tilbage på arbejde; WHO skal gennemføre handlinger, der forbedrer forebyggelse og behandling af lændesmerter i lav- og middelindkomstlande, og man skal investere i forskning, der lukker hullerne i vores viden om lændesmerter og fastlægger, hvordan man bedst bruger den viden, vi har på området.   

 

Forskernes konklusioner er publiceret i tre artikler i den aktuelle udgave af The Lancet, der udkommer i dag, den 21. marts. Arbejdsgruppen, der har skrevet artiklerne består af 31 forskere fra hele verden, deriblandt Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU og seniorforsker på NIKKB og Alice Kongsted, lektor på SDU og seniorforsker på NIKKB.

 

Danske Nationale Kliniske Retningslinjer understøtter evidens

De udfordringer, forskerne påpeger i artiklerne i The Lancet, kender man også til i Danmark, men danske kiropraktorer kan støtte sig til en række Nationale Kliniske Retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udgivet i de senere år. Siden 2010 er der udgivet retningslinjer om lumbal spinalstenose, nyopståede uspecifikke nakkesmerter, hofteartrose, nyopståede lænderygsmerter, lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati), nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati). Forskere fra både NIKKB og SDU har medvirket i at udarbejde retningslinjerne.  

 

De fleste af de Nationale Kliniske Retningslinjer, der vedrører bevægeapparatet, understøtter den tilgængelige evidens omkring smerter i denne del af kroppen. De sigter mod at holde patienterne aktive og i stand til at passe deres arbejde og deres dagligdag. Retningslinjerne anbefaler generelt, at kiropraktorer tilbyder information og rådgivning, superviseret træning og øvelser samt ikke-kirurgisk behandling som den første behandling af smerter i bevægeapparatet. Først hvis de ikke-kirurgisk behandling ikke har den ønskede effekt, anbefaler retningslinjerne at man overvejer medicinsk behandling eller henvisning til operation. Desværre er evidensen bagved anbefalingerne ofte lav, men det er aktuelt den bedste viden, man besidder.

 

Det kan være et spørgsmål om tid. På Syddansk Universitet uddannes kommende kiropraktorer til at tilbyde evidensbaseret konsultation, og både på SDU og NIKKB arbejder forskerne med projekter, der har til formål at styrke evidensen bag konsultationerne. Begge dele er med til at håndtere den evidensbaserede håndtering af patienter blandt kiropraktorer i Danmark.
Læs artiklerne i The Lancet her (kræver gratis registrering på siden): http://www.thelancet.com/series/low-back-pain