FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2016 er vores primære forskningsområder epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

Forskningsresultater indikerer, at børn og teenagere, der bliver ramt af muskuloskeletale sygdomme (MSK), er i fare for at skulle trækkes med kroniske, tilbagevendende smerter som voksne og fortsætte med at være en stor byrde på sundhedssystemet. En ny statusartikel med fokus på regionale smerte syndromer, som f.eks. uspecifikke rygsmerter eller skuldersmerter, blandt børn og teenagere præsenterer et overblik over interessant og brugbar viden for klinikere, der møder MSK-sygdomme i denne aldersgruppe.

 

Et alvorligt problem – hele livet
For 15 – 19 årige er lændesmerter og nakkesmerter skyld i mere funktionsnedsættelse end f.eks. astma, alkohol- og narkotikamisbrug og færdselsulykker. Omkring 1/3 af alle teenagere oplever MSK-relateret smerte på månedsbasis, og piger er hårdere ramt end drenge. Desuden sker der en voldsom stigning i antallet af tilfælde omkring 10-12 årsalderen.

 

Op til 1/4 af alle tilfælde af MSK-sygdomme hos teenagere har indvirkning på den pågældende teenagers skolegang eller fysiske aktiviteter, og andre faktorer end de fysiske kan spille ind, når børn og teenagere oplever ryg- og nakkesmerter, f. eks. depression og angst, teenageres aktivitetsniveau, søvnmønster, søvnkvalitet og søvnmængde, problemer med at holde opmærksomheden, hovedpine, muskelspændinger, vokseværk, overvægt, rygning eller deltidsarbejde, og børn eller teenagere med psykosociale problemer har større risiko for at udvikle lændesmerter end deres jævnaldrende.

 

Forskel på børn, teenagere og voksnes verden
Man kan stille spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad man kan overføre erfaringer med MSK-sygdomme hos voksne til børn og teenagere. Oplevelsen af smerte påvirkes af fysiske, psykologiske og sociale faktorer, og barndom og ungdom er lig med vækst i det muskuloskeletale system og ændringer i de strukturelle egenskaber, biomekanikken og den motoriske kontrol, inden kroppen bliver stabiliseret, når man bliver voksen. Samtidig med den fysiske udvikling gennemgår teenagere en betydelig kognitiv og følelsesmæssig udvikling, og hormonelle forandringer styrer humøret og følelserne på en anden måde end hos voksne.

 

- Der er rigtig mange mere eller mindre indlysende grunde til at behandlere skal være opmærksomme på forskellene mellem børn og voksne. I forhold til manuel behandling skal man f.eks. være opmærksom på, at anatomien ikke er fuldt udviklet, og derfor vil der være nogle teknikker, der skal tilpasses til barnets alder. Det samme gælder i relation til information og samtale, som også skal tilpasses efter barnets psykologiske og kognitive stadie. Børn og unges verdensbillede er ikke støbt endnu, og derfor har de ikke en masse forudfattede meninger, ogi modsætning til voksne hører de faktisk, hvad man siger - fremfor hvad de tror, man siger - og tager det bogstaveligt. Derfor har man stor mulighed for at påvirke dem, men dermed også stort ansvar for at tale med omtanke, forklarer Lise Hestbæk seniorforsker ved NIKKB, lektor ved IOB og medforfatter på artiklen, om forskellen på børn, unge og voksne.

 

Mere forskning, tak
Igennem en øget forskningsindsats for at forstå smerterne så tidligt og så tæt på debut som muligt, er det muligt at blive i stand til at forstå sammenhængen mellem børn, teenagere og MSK-relaterede smerter og udvikle effektive forebyggelses- og behandlingsstrategier mod MSK-relaterede smerter.

 

Det første, vigtige skridt er at have fokus på, at børn og teenagere er en stor gruppe med risiko for at skulle trækkes med kroniske muskel- og skeletsmerter som voksne, hvis man ikke tidligt er opmærksom på de tegn på smerter, de udviser som i løbet af deres opvækst.

 

Kamper SJ, Henschke N, Hestbaek L, Dunn KM, Williams CM. Musculoskeletal pain in children and adolescents. Braz J Phys Ther. http://dx.doi.org/10.1590/bjpt-rbf.2014.0149

 

shutterstock 366854906