På NIKKB har seniorforsker Lise Hestbæk og jeg selv travlt med at forberede flere kommende ph.d.-projekter, hvor vi skal undersøge, hvordan vi bliver bedre til at forebygge og behandle tidlige problemer i ryg, nakke og ekstremiteter.

Allerede i dette forår starter den norske kiropraktor Ellen Aartun på sit projekt, hvor hun følger 1.300 skolebørn over to år for at blive klogere på, hvilke faktorer i børnenes miljø og fysiske tilstand, der disponerer for rygproblemer.

Senere vil vi sætte yderligere tre ph.d.-projekter i gang under det såkaldte Svendborg Projektet. Her vil vi sammen med professor Niels Wedderkopp og professor Charlotte Yde og tre kiropraktorer undersøge, hvilken effekt manipulationsbehandling har, hvis det tilbydes til børn med smerter og problemer i rygsøjle og ekstremiteter.


Vi vil holde jer opdaterede her på bloggen!