FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2016 er vores primære forskningsområder epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

Til sammenligning med studier af nakke- og lændepatienter har studier om patienter med smerter fra brystrygsøjlen altid været underprioriteret inden for rygforskningen.  Der er dog så småt ved at komme et øget fokus på området, og resultaterne ser ud til at feje gamle betragtninger af bordet. Der har i mange år hersket en tendens til at betragte smerter fra brystrygsøjlen som et begrænset problem, både hvad angår antallet af berørte personer, graden og omfanget af smerterne og indflydelsen på liv og dagligdag for de berørte, men nyere studier viser, at omfanget og konsekvenserne nok er større end hidtil antaget.

Kært barn har mange navne
Smerter fra brystrygsøjlen er mest hyppigt defineret som anatomisk afgrænset af de thorakale rygsegmenter fra Th1 til T12. I forskningsmæssige sammenhænge bruges oftest de engelske betegnelser mid-back pain, upper-back pain eller thoracic spine pain, men der er ingen fælles enighed om, hvad disse betegnelser præcis dækker over. Tilsvarende er der også stor variation blandt publicerede studier i valg af population, kriterier for inklusion/eksklusion, metode for dataindsamling, valg af rapportering af smerter og måleperioder, hvilket selvsagt giver udfordringer, når studierne skal sammenlignes.

Familiens mindste medlem
Forekomsten af thorakale smerter varierer således betydeligt, afhængigt af hvordan der spørges ind til problemet. I en omfattende systematisk litteraturgennemgang af 33 studier om forekomsten af thorakale smerter i den generelle befolkning fandtes, at mellem 4 % og 35 % af de adspurgte personer havde haft thorakale smerter inden for det seneste år.1 Forfatterne fandt desuden, at smerterne forekom hyppigt hos børn og unge, og oftere hos kvinder end mænd. I et nyt spændende dansk studie af næsten 35.000 tvillinger, hvor forekomsten af nakke-, thorakale- og lænderygsmerter med og uden udstråling (til henholdsvis arme, brystkassen og ben) sammenlignes, ses det, at gennemsnitlig 13 % havde haft thorakale smerter i det sidste år (sammenlignet med 32 % nakkesmerter og 43 % lændesmerter). Studiet viser, at forekomsten af thorakale smerter ligger relativt konstant gennem voksenlivet og kun falder ganske let i forekomst fra de yngste til de ældste aldersgrupper.2 Oftest er varigheden af smerter 8-30 dage, hvilket er det samme som for nakke- og lænderygsmerter. Samtidig ser det ud til, at andelen af patienter med udstråling til brystkassen er den samme som andelen af patienter med udstrålende nakke- eller lænderygsmerter, ligesom den aldersmæssige fordeling af personer med smerter er den samme for alle tre regioner i rygsøjlen. Thorakale smerter forekommer altså mindre hyppigt end nakke- og lænderygsmerter, men har i øvrigt en lang række lighedstræk med smerter fra de to andre regioner, hvilket tyder på, at der kan findes fælles årsager og ensartede forløb for alle tre regioner 2.

Familiesvagheder
Risikofaktorer for at udvikle thorakale smerter ser ud til at skulle findes i en blanding af bio-psyko-sociale forhold, hvilket igen er helt ækvivalent med risikofaktorerne for at udvikle nakke- eller lænderygsmerter. En af de vigtigste faktorer er, at tilstedeværelse af andre klager fra bevægeapparatet i sig selv er en risikofaktor for at udvikle thorakale smerter.
Hos børn og unge er forhold omkring skolegang, rygsække og idrætsaktiviteter særligt undersøgt. Der ser ud til at være beskyttende at bære rygsæk over to skuldre, men en risikofaktor at sidde på en for lav stol og have besvær med lektierne. Hos børnene ses, at ca. hver tredje med thorakale smerter er så påvirket, at det har haft en eller anden form for konsekvens i deres dagligdag, f.eks. nedsat fysisk aktivitet eller de har søgt hjælp til deres problemer.3 Hos voksne er konsekvenserne af thorakale smerter til gengæld stort set ubeskrevet. Vi ved altså ikke med sikkerhed, om det forløb, der er beskrevet hos børn, fortsætter ind i voksenlivet. De epidemiologiske studier antyder dog, at der er en stigende forekomst, særligt hos børn og unge, og at smerterne er lige så invaliderende som nakke- og lændesmerter.

Undersøgelse og behandling - en by i Rusland, forskningsmæssigt
Der er kun en lille håndfuld studier, der kan belyse brugbarheden af forskellige undersøgelsesmetoder. Palpation af ryggen er blevet relativt udførligt undersøgt, men studierne lider generelt under, at der er plads til metodemæssige forbedringer. Overordnet peger resultaterne dog på, at palpation formodentlig kan bruges som undersøgelsesmetode, særligt ved samtidig patient respons. Erfaringsmæssigt har kiropraktorer haft god succes med manuel behandling af patienter med thorakale smerter, men der findes ingen studier, der har været metodemæssigt stærke nok til at kunne eftervise den kliniske erfaring. Der er lavet enkelte studier af moderat kvalitet, der ligeledes viser en positiv effekt, men foran os ligger en stor udfordring i at belyse effekten af manuel behandling på thorakale smerter.

Paradigmeskift
Rygsmerter som samlet begreb bliver af mange betragtet som en moderne epidemi. Det på trods må vi erkende, at de underliggende mekanismer og konsekvenser af rygsmerter er dårligt forstået. Smerterne er formodentlig del af et større generaliseret muskuloskeletalt syndrom og en indikator for et generelt dårligere helbred.4 Set i lyset af dette skal thorakale smerter næppe betragtes som et isoleret fænomen, hverken i forskningsmæssige sammenhænge eller i den kliniske hverdag, og der er al mulig grund til at trække på de erfaringer, der er gjort inden for forskningen om lænderyg- og nakkesmerter.

Fremtiden
Fremadrettet vil NIKKB være med til at sætte nye projekter i søen indenfor området muskuloskeletale bryst- og brystrygsmerter og forhåbentlig være med til at fylde nogle af de mange tomrum og derved bidrage med klinisk relevant information. Dette vil foregå i samarbejde med aktører fra Syddansk Universitet, Rygcenter Syddanmark, Odense Universitetshospital og kiropraktorer og læger i primærsektoren.

Referencer
(1) Briggs AM et al. Thoracic spine pain in the general population: prevalence, incidence and associated factors in children, adolescents and adults. A systematic review. BMC Musculoskelet Disord 2009; 10:77.
(2) Leboeuf-Yde C et al. Pain in the lumbar, thoracic or cervical regions: do age and gender matter? A population-based study of 34,902 Danish twins 20-71 years of age. BMC Musculoskelet Disord 2009; 10:39.
(3) Wedderkopp N et al. Back pain reporting pattern in a Danish population-based sample of children and adolescents. Spine 2001; 26(17):1879-1883.
(4) Hartvigsen J et al. Heritability of spinal pain and consequences of spinal pain: a comprehensive genetic epidemiologic analysis using a population-based sample of 15,328 twins ages 20-71 years. Arthritis Rheum 2009; 61(10):1343-1351.

Fuld referenceliste kan rekvireres ved henvendelse til artiklens forfatter: m.jensen@nikkb.dk