Siden sidst har statistikprogrammet STATA fundet vej til min computer. Med den nye versjon følger alle brugervejledninger med som pdf-filer, så da er det bare at sætte i gang med læsning, prøv og fejl.

 

Som alle andre programmer må man sætte sig ind i logikken, eller den manglende sådan. Til trods for et og andet frustreret øjeblik, har jeg lavet de første analyser. I forbindelse med dataindsamling, hvor vi undersøgte nærmere 1300 børn, er alt skrevet ned på papir og videre indtastet i Epidata, et vældig brugervenlig program, velegnet til formålet. Det er denne indtastning som nå må valideres. Selvom man selv tror man er nøjagtig, så laves en og anden fejl, men heldigvis ligger det hele indenfor rammen for hvad man kan acceptere.

 

Jeg sætter mig også ind i analyse af reproducerbarhed, og troede det skulle være enkelt. Kappa. ICC. Men nej. Der findes også vægtet Kappa. ICC1, ICC2, 2.1, 3.1, 1.1, you name it. Hvorfor kan man ikke Google ”hvilken ICC skal jeg bruge i min analyse”, og samtidig få et fornuftigt svar? For at gøre det ekstra besværligt, er der ingen træf på ICC ved søg på det ord i STATA. Hvordan man skal lave den rette analyse er dagens, måske ugens, problemstilling.

 

For nogle dage siden var jeg tilstede på mit første ph.d.-forsvar. Lotte O’Neill, som både er kiropraktor og master i medicinsk pædagogik, forsvaret sig etter alle kunstens regler og bestod med glans. Det var en dejlig erfaring, hvor det hele foregik meget stille og rolig, og i en god tone. Jeg troede opponenterne ville grille den ph.d.-studerende, men det var ikke tilfælde - helt sikkert grundet et vel forberedt forsvar og en god afhandling. Jeg håber det bliver lige sådan for mig når jeg forhåbentligvis står på samme scene om godt og vel tre år.