FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2022 vil NIKKB’s forskning fokusere på at udvikle behandling der er tilpasset den enkelte patient, forske i hvordan vi implementere ny viden i den daglige praksis og forstå muskel- og skeletbesværs livslange udvikling.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2018-2022

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2018-2022.

Læs den her

Kalender

Sundhedsstyrelsen har for nylig offentliggjort en række anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme, som medfører nedsat funktionsevne. Anbefalingerne favner bredt og fylder 100 sider, så vi har fokuseret på de afsnit, der er relevante for kiropraktorer. Hvis man vil læse hele anbefalingen, kan man klikke her: http://bit.ly/2IAiqEO

 

Hvad er formålet med anbefalingerne?
Anbefalingerne skal bidrage til, at der bliver udviklet en faglig og organisatorisk ensartet praksis af høj kvalitet i udredning, diagnostik, behandling, forebyggelse og opfølgning blandt alle behandlergrupper inklusive kiropraktorer.
Anbefalingerne omhandler voksne personer (18+) med episodisk eller kronisk hovedpine (mindst 3 måneders varighed), som oplever vedvarende begrænsning af funktionsevnen på grund af hovedpinesygdommen. Anbefalingerne er specifikt målrettet mod:

  • Personer diagnosticeret med de primære hovedpinesygdomme: Migræne, spændingshovedpine og klyngehovedpine.
  • Personer diagnosticeret med de sekundære hovedpinesygdomme: Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) og posttraumatisk hovedpine (PTH).

Vi har primært fokus på anbefalingerne for migræne og spændingshovedpine, da det er de to former for hovedpine, som kiropraktorer kan være med til at behandle.

 

Hvordan klassificerer man hovedpinesygdomme?
De internationale kriterier for hovedpinesygdomme (ICHD-3) er kompatible med de nye diagnosekriterier fra WHO (ICD-11). Alment praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer benytter ICPC-2-DK-klassifikationen, som er tilpasset danske forhold samt Sundhedsstyrelsens ICD-10 udgave. Derfor kan man anvende de samme diagnostiske kriterier på tværs af forskellige klassifikationssystemer.

 

Hvordan er indsatsen mod hovedpine organiseret?
Som figur 3 fra anbefalingerne illustrerer, er kiropraktorer en del af en større gruppe af interessenter og behandlere på tværs af sundhedssektoren, der spiller en rolle i behandlingen af episodisk eller kronisk hovedpine.
Figur 3Kiropraktorer kan diagnosticere og behandle personer med hovedpinesygdomme, herunder tilbyde patientuddannelse, superviseret øvelsestræning og manuel behandling, hvis smerter og funktionsproblemer i kroppens muskler og led bidrager til sygdommen.

 

Udredning og diagnostik standardiseres
Vedrørende udredning og diagnostik anbefaler sundhedsstyrelsen, at behandlerne benytter standardiserede diagnostiske værktøjer såsom hovedpine-dagbog og hovedpinekalender. Desuden bør alle sundhedsfaglige, som deltager i udredning og diagnostik, anvende validerede diagnostiske kriterier, når der stilles en hovedpinediagnose, ligesom graden af funktionsevnebegrænsning skal vurderes i en biopsykosocial kontekst (ICF-modellen).

 

Faglige indsatser mod hovedpine
I anbefalingerne opdeler Sundhedsstyrelsen de faglige indsatser mod hovedpine i 4 hovedelementer. Set fra en kiropraktorvinkel er især ”ikke-medicinsk behandling” interessant og relevant, fordi begrebet dækker over bl.a. patientuddannelse og manipulation, to af kiropraktorernes centrale behandlingsmodaliteter.

 

Ikke-medicinske indsatser
Overordnet anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man overvejer og tilbyder ikke-medicinske indsatser på baggrund af en samlet vurdering af hver individuel patients biopsykosociale helbredstilstand. Den ikke-medicinske behandling af hovedpinepatienter med vedvarende funktionsevne-begrænsning kan på baggrund af en individuel klinisk vurdering inkludere bl.a. forebyggelse, patientuddannelse, superviseret fysisk træning med en sundhedsprofessionel og manuel behandling. Anbefalingerne af ikke-medicinsk behandling af de enkelte hovedpinetyper er beskrevet i det følgende.

 

Funktionsevnebegrænsende spændingshovedpine
Hvis man bliver opsøgt af eller får henvist en patient med funktionsevnebegrænsende spændingshovedpine, anbefaler Sundhedsstyrelsen 7 ikke-medicinske indsatser:

  • Foretag en individuel vurdering af patientens samlede helbredstilstand jf. ICF-modellen.
  • Foretag en grundig objektiv undersøgelse.
  • Giv information til patienten om sygdomsmekanismer (patientuddannelse).
  • Udeluk anden tilgrundliggende lidelse.
  • Kortlæg udløsende faktorer og forsøg at minimere dem i samarbejde med patienten, uden at patienten bliver hæmmet i deltagelse og aktivitet i hverdagslivet på grund af frygt for at udløse hovedpine.
  • Overvej at henvise patienter med samtidig depression eller angst eller andre komplekse psykosociale problemstillinger til behandling med kognitiv adfærdsterapi.
  • Overvej løbende henvisning til kommunale forebyggelsestilbud, ifølge anbefalingerne.

 

Migræne
Migræne behandles i første omgang medicinsk. Hvis der ikke er nogen effekt af forebyggende medicinsk behandling hos patienten, i tilfælde af samtidig spændingshovedpine eller medicinoverforbrugshovedpine (MOH) eller betydelig og vedvarende funktionsevnebegrænsning, kan man:

  • Overveje og behandle evt. forværrende faktorer som f.eks. depression eller MOH.
  • Klarlægge udløsende faktorer som f.eks. stress, dårlig arbejdsstilling, overdreven skærmbrug eller problemer med synet.
  • Minimere udløsende faktorer i samarbejde med patienten, samtidig med at man støtter patienten i at fastholde fysisk aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.
  • Overveje superviseret træning til patienter med lavt aktivitetsniveau, kombineret med manuel behandling, hvis patienten samtidig lider af spændingshovedpine.
  • Overveje biofeedbackterapi til patienter med hyppige migræneanfald, eller hvis der ikke er nogen effekt af forebyggende medicinsk behandling.
  • Overveje forebyggende behandling med akupunktur til episodisk migræne, hvis der ikke er nogen effekt af forebyggende medicinsk behandling.
  • Overveje kognitiv adfærdsterapi til patienter med samtidig depression, angst eller komplekse psykosociale problemer.
  • Overveje henvisning af patienter med vedvarende funktionsevnebegrænsende migræne til kommunale forebyggelsestilbud, hvis den praktiserende læge i samarbejde med patienten vurderer, at sådanne tilbud findes.

 

Øvrige hovedpinetyper
Anbefalingerne indeholder ikke ikke-medicinsk behandling af klyngehovedpine, MOH eller PTH.
De fastslår, at behandlingsforløbet for de tre former for hovedpine ofte planlægges på baggrund af en
klinisk vurdering af udfordringerne hos den enkelte patient.

 

Henvisning og kommunikation
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at praktiserende læger overvejer at henvise patienter med hovedpine til fysioterapeut eller kiropraktor, hvis de vurderer, at der er muskuloskeletale forhold, der kan have indflydelse på hovedpinesygdommen. Patienten kan dog også selv henvende sig og modtage offentligt tilskud til kiropraktorbehandling uden henvisning fra egen læge.

Kiropraktorer har som led i udredning mulighed for henvisning til udvalgte diagnostiske undersøgelser på sygehus. Henvisningen kan ske som led i udredning af smertetilstanden eller i forbindelse med manglende forventet effekt af igangsat behandling. Henvisningen skal ske ud fra gældende faglige retningslinjer.

Kiropraktorer bør give tilbagemelding til patientens praktiserende læge med patientens samtykke via en epikrise, korrespondanceskrivelse eller telefon-kontakt. Det bør fremgå af epikrisen, om egen læge bør følge op på forløbet. Hvis man vurderer, at patienten kunne profitere af kommunale sundhedstilbud, kan man formidle tilbuddet enten til almen praksis, eller man kan opfordre patienten til selv at kontakte kommunens visitation. Gensidig information mellem aktørerne er særlig vigtigt, hvis patienten i længere tid har parallelle forløb.

 

Opfølgning hos kiropraktor
Opfølgning hos kiropraktor bør foregå efter en individuel klinisk vurdering. Patienter, som ikke har effekt af behandlingen, bør anbefales at søge egen læge.