FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2016 er vores primære forskningsområder epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

Sidste sommer fejrede NIKKB 20-års jubilæum som kiropraktorernes videnscenter. I år er det så 20-året for kiropraktorernes autorisation i Danmark, vi fejrer. I 1991 fik vi lovgrundlaget på plads, og gennem en autorisationsordning blev kiropraktorerne anerkendt som fuldgyldige, offentligt anerkendte aktører i det danske sundhedsvæsen. Det var dengang en stor bedrift, som faget ser tilbage på med både glæde og faglig stolthed. Ønsket med NIKKB, der jo blev etableret blot året før, i 1990, var at understøtte bestræbelserne på at etablere en universitetsbaseret, videnskabelig og fællesnordisk uddannelse i kiropraktik. Den kom i 1994, hvor de første kiropraktorstuderende startede på uddannelsen på Odense Universitet. Først kom NIKKB og Kiropraktorfonden – så kom autorisationen – og så kom den fællesnordiske uddannelse. Ringen var sluttet. I løbet af blot 4-5 år foregik der således en enorm professionsudvikling for kiropraktorstanden, som vi her 20 år efter bør forholde os til. Der er dog ikke kun tale om udvikling af professionen – men langt mere om en udstrakt grad af professionalisering, som faget har gennemgået. Og her har etableringen af det stærke forskningsmiljø, som den danske kiropraktoruddannelse baserer sig på, spillet en enorm rolle. Med placeringen af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i Odense blev grundstenen til det syddanske forskningsmiljø lagt – og netop dette forskningsmiljø, som NIKKB anno 2011 fortsat er en vigtig del af, har på de 20 år, der er gået, markeret sig positivt på den internationale arena. Historien om kiropraktik i Danmark og markeringen af 20-året for autorisationen af danske kiropraktorer er således også historien om kiropraktorernes videnscenter – NIKKB - og instituttets mange forskningsresultater, der er med helt i front i forholdet til det store udland.

”Næsen i sporet hele vejen”
I forbindelse med markeringen af autorisationsbeslutning i dette nummer af NIKKB NYT satte jeg mig ned med NIKKB’s direktør Henrik Wulff Christensen og bestyrelsesformand Karsten Uno Petersen til en snak om kvaksalveri og resultater, forskningsmæssige tendenser og tværfaglighed samt om politiske vinde i et sundhedsvæsen i forandring.

Henrik Wulff Christensen lægger ud: ”Meget af den succes, som kan tilskrives kiropraktik i Danmark, herunder især forskningens stade anno 2011, er uden tvivl kommet som følge af den akademisering, der er sket med faget. Dels på grund af at uddannelsen er fuldt anerkendt i sundhedsvæsenet og placeret så centralt på Syddansk Universitet, og dels fordi vi kiropraktorer med NIKKB har en særdeles god konstruktion, der har været med til at sparke fagets udvikling fremad. Uden NIKKB og den fremsynethed, som instituttets stiftere havde tilbage i 1990, havde faget nok aldrig fået de første danske ph.d.’er i Charlotte Lebeouf-Yde og Niels Nilsson. Det var NIKKB, der blev arnestedet for, at den uddannelse, som kom til i 1994, blev skabt på et videnskabeligt og forskningsmæssigt velfunderet grundlag. NIKKB kan ikke nødvendigvis tilskrives æren for, at selve autorisationen kom i hus, men vi havde dog med etableringen af instituttet vist, at professionen var ansvarlig – at vi via et stærkt fællesskab og engagement kunne bidrage betragteligt til finansieringen af NIKKB og derved til etableringen af selve grundlaget for den danske forskning. Når jeg og mine forskerkollegaer rejser rundt i verden, møder vi igen og igen stor beundring for den danske model. Den er på mange måder særdeles misundelsesværdig. At få en hel profession til at løfte i flok, som vi gør, er ikke noget, som andre lande har præsteret. Men det betyder, at vores fundament er meget stærkt, og der er ingen tvivl om, at det kvantespring, vores fag har gjort i Danmark på blot 20 år, skyldes kiropraktorerne selv. Vi er gået fra at være gode behandlere til velfunderede akademiske håndværkere – og det er årsagen til, at vores fag har opnået den anerkendelse og udbredelse, som vi nyder godt af i dag”, konkluderer Henrik Wulff Christensen.

Karsten Uno Petersen fortsætter den vinkel: ”Fra mit bord, som jo repræsenterer det politiske system, så kan jeg kun være enig i Henriks udlægning. Den måde, som kiropraktorerne har fået sig selv indplaceret i sundhedssystemet, vidner om fagets store ansvarlighed, og jeg synes det er flot den måde, som I målrettet har haft næsen i sporet hele vejen. Den vej, der går fra kvaksalveri til 4-trinsraketten, der hedder Kiropraktorfonden, NIKKB, autorisationen og så en dansk kiropraktoruddannelse på så kort en årrække, vidner om en meget determineret profession, der har vist samfundet, at politikerne så rigtigt tilbage i 1991. Kiropraktorerne blev indlemmet fuldgyldigt i det danske sundhedsvæsen – overenskomsten med den offentlige sygesikring kom på plads i 1978 - fordi samfundet har brug for jeres kompetencer. Og når jeg bruger ordet samfundet her, så mener jeg især patienterne. I en lang årrække før den danske autorisation har kiropraktik jo haft stor udbredelse i Danmark, og det var bl.a. patientoplevelserne og Landsforeningen til Kiropraktikkens Fremme, der var med til at understøtte processen. Bevægeapparatsproblemer er desværre et stadig stigende samfundsmæssigt problem, og der er klart brug for specialister på området. Og grunden til, at kiropraktorer har fået den rolle, som I har i dag, er som Henrik rigtigt forklarer det, også fordi der drives stor forskning på området – og fordi Danmark faktisk leverer enestående forskningsresultater, der igen og igen er med til at dokumentere behandlingens effekt og kiropraktorernes berettigelse. Jeg har især noteret, hvordan kiropraktik har opnået et solidt samarbejde med det regionale sundhedssystem – et samarbejde, der beror på stor tværfaglighed mellem læger, fysioterapeuter og kiropraktorer. Jeg er overbevist om, at regionernes fortsatte engagement i kiropraktik, Kiropraktorfonden og NIKKB baserer sig på resultaterne. Men det er vigtigt, at den gode udvikling fortsætter. I har en flot status quo lige nu, men der må ikke hviles på laurbærrene. Der er store udfordringer i fremtidens sundhedssystem, og næste skridt på vejen for kiropraktikken må være at sikre større udbredelse i sekundærsektoren. Her tror jeg, at kiropraktorerne virkelig kan bevise deres værd”.

”Ja netop”, medgiver Henrik Wulff Christensen og fortsætter: ”der ligger fortsat et uudnyttet potentiale for sekundærsektoren i kiropraktorerne. Over 350.000 personer i Danmark henvender sig årligt til en kiropraktor. Som faggruppe behandler kiropraktorerne således rigtig mange rygpatienter i det danske sundhedssystem. Og det gør vi, fordi vi beskæftiger os med undersøgelse, diagnose, forebyggelse, behandling samt træning og rehabilitering. Vi er specialister. Og når vi så tager forskningselementet med, så står vi virkelig stærkt. På NIKKB og hos vores umiddelbare samarbejdspartnere på SDU og Rygcenter Syddanmark har vi opnået et rigtig højt internationalt niveau, når man taler sundhedsvidenskabelig forskning inden for muskelskelet sygdomme. NIKKB har i det forgangne år været involveret i et væld af projekter og knyttet nye samarbejdsrelationer på tværs af det danske sundhedsvæsen – ja faktisk på kryds og tværs af hele kloden – lige fra de nordiske lande til Australien og USA – til England og Botswana. Der er brug for vores viden, og NIKKB har trods instituttets størrelse virkelig formået at gå forrest. Og i relation til fagets fortsatte udvikling tror jeg, at vi er på rette kurs. NIKKB står for noget visionært og ambitiøst, og vores resultater er tydelige”.

”Enig”, slutter Karsten Uno Petersen, og fortsætter: ”NIKKB har vist den vej, der har gjort hele forskellen. Og derfor kan vi med rette omtale instituttet som kiropraktorernes videnscenter. Også selv om det er et navn, der forpligter”.