FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2016 er vores primære forskningsområder epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

Deltagelse i forskningsprojekt giver fagligt løft

NIKKB samarbejder med en række kiropraktorklinikker fra hele Danmark - såkaldte Forskningsklinikker under Enheden for Kiropraktisk Praksisforskning. Forskningsklinikkerne deltager i forskellige forskningsprojekter, der alle har til formål at øge vores viden om de lidelser, der behandles i kiropraktorpraksis.

Et af de projekter, som flere af klinikkerne deltager i p.t. er projektet ”Forløb af lændesmerter i primærsektoren”, der overordnet har til formål at afdække forløbet af lændesmerter og at undersøge, om der findes subgrupper af lændepatienter, der er distinkt forskellige.

Klinikken Hartvigsen & Hein i Odense deltager i netværket af forskningsklinikker, og kiropraktor Henrik Gammelgaard Petersen fra klinikken er den kiropraktor, der til dato har undersøgt og inkluderet allerflest patienter til forskningsprojektet, hvis mål er i alt 1.000 lændepatienter. Vi satte os ned til en snak om arbejdsglæde, nye rutiner og det helt nødvendige ”faglige løft”.
Henrik fortæller: ”Det giver en lyst til at arbejde, når vi lærer noget. Og via klinikkens deltagelse i dette projekt, lærer jeg en masse. Projektet er jo baseret på, at jeg skal igennem en helt fast undersøgelsesprotokol, når jeg undersøger patienter. Det har gjort, at jeg har fået nye rutiner ind, der løfter kvaliteten af undersøgelsen af patienten. Det der virkelig er fantastisk ved denne protokol og derved selve projektet er, at vi finder flere subgrupper af patienter. Og det er rigtig vigtigt, at man finder de rigtige kasser til den enkelte patient”.

I følge forskningssekretær Jytte Johannesen på NIKKB har du lidt af en rekord i inkludering af patienter til projektet. Hvordan går det til?
Henrik forklarer: ”Ja, det er vist rigtigt, men det tænker jeg nu ikke over. For at fordele inkluderingen af patienter ud over klinikkerne i netværket, sagde vores klinik ja til at stå for ca. 100 patienter. Til dato har jeg vist nået 56. Men æren for dette er vist vores dygtige sekretærer. Det er dem, som har den direkte kontakt med patienterne, når de ringer og bestiller tid. Men fordelen for mig, ved at have set så mange patienter, er klart, at jeg virkelig har lært noget. Det har været meget interessant at følge subgrupperingerne af patienter. Der er tydeligvis nogle kraftige tendenser, som jeg ikke umiddelbart var opmærksom på tidligere. Via projektet har vi på klinikken – og det er vi fire kiropraktorer alle enige om – fået en meget brugbar model til håndtering af lænderygpatienter, som vi ikke havde tidligere. Jeg kan se, at jeg nu har et mere brugbart – eller bedre – redskab til håndteringen af denne type patienter. Faktisk mener jeg, at dette redskab skal til debat i vores fag. Det er oplagt, at vi som faggruppe bliver bedre til at ensrette vores tilbud til lændepatienter. Det kan være en form for faglig konsensus, vi skal frem til. Som stand mener jeg faktisk, at vi er ved at nærme os en fælles og evidensbaseret håndtering af lændepatienter. Via projektet har jeg selv haft mange patienter mellem hænderne, og jeg ser mønstrene allerede. Undersøgelsesprotokollen sikrer, at det hele køres kategorisk og stringent. Og det virker. Prognostisk er vi kommet et langt stykke længere målet. Klinikken deltager selvfølgelig i projektet for at bidrage til forskningen, og selve registreringen af data gør vi for projektets skyld. Men det er ingen hemmelighed, at jeg også bruger projektet til at udvikle mig selv fagligt. Det her er efteruddannelse i praksis. Og det virker. Næste skridt i denne proces kunne være, at de deltagende klinikker i KIP kunne oprette en form for klinikmæssig sparring. Vi har givetvis alle masser af erfaring, som vi kunne dele med hinanden – især i forhold til dette nye og spændende prognostiske redskab til lændepatienter”.

FAKTA:
•    Lændeprojektet har pr. dags dato inkluderet 747 patienter fra i alt 17 klinikker i Danmark

•    Kiropraktoren deltager som dataindsamler på baggrund af en fast undersøgelsesprotokol udviklet til projektet og som indeholder en række mekaniske tests

•    Patienten kan følges af kiropraktoren. Efter ca. 10 dage registrerer kiropraktoren, om der har været grund til at ændre den diagnose der blev stillet ved første besøg. Efter 4 uger registreres, hvilken behandling der er givet, og hvilken plan der er lagt. Patienten indrapporterer sideløbende selv data og status via SMS

•    Henrik Gammelgaard Petersen (1975) er uddannet kiropraktor fra SDU i 2006 og ansat hos Hartvigsen & Hein i 2008. Henrik har netop afsluttet en postgraduat diplomuddannelse som sportskiropraktor fra Federation Internationale de Chiropractique du Sport" (FICS) i Schweiz – og deltager løbende på flere af NIKKB’s kurser

•    Lændeprojektet beskrives løbende på NIKKB’s hjemmeside, hvor projektleder Alice Kongsted skriver en blog med resultater fra projektet: www.nikkb.dk/blog