FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2016 er vores primære forskningsområder epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

Forskere i Sverige har opstillet fire simple leveregler, der kan mindske risikoen for rygsmerter betragteligt: Drop cigaretter, drik moderate mængder alkohol, få regelmæssigt motion og sørg for at få et dagligt indtag af frugt og grønt.

 

Et omfattende forskningsforsøg ved Karolinska Institut i Stockholm er det første til at påvise sammenhængen mellem en sund livsstil og livsstilssygdomme. Forskningsforsøget blev afviklet i form af en folkeundersøgelse af 9000 mænd og kvinder i Stockholms Amt, og resultaterne er bemærkelsesværdige: Blandt de kvinder, der fulgte de fire leveregler, endte 9 procent med at få varige rygsmerter, mens 21 procent af de kvinder i undersøgelsen, der ikke fulgte levereglerne, endte med at få varige rygsmerter. Risikoen for at få varige rygsmerter blev reduceret med 35 procent, hvis man fulgte nogle af rådene og med 52 procent, hvis man efterlevede alle fire leveregler.

 

Tendensen var den samme hos mænd, dog med den forskel, at mændene generelt ikke udviklede langvarige rygsmerter i samme grad som kvinderne i undersøgelsen.

 

Det kommer ikke bag på forskerne, at en sund livsstil er en godmåde at undgå livsstilssygdomme, men undersøgelsen udstyrer forskerne med det første forskningsresultat, der påviser en sammenhæng i forhold til rygsmerter, påpeger Tony Bohmann, der er forsker ved Karolinska Institut i Stockholm.

 

Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på IOB og seniorforsker på NIKKB, tilslutter sig konklusionerne i forsøget fra Karolinska Institut:

 

- Vi ved fra nyere forskning, at hvis man har gode vaner, har man generelt bedre helbred og derfor også mindre ondt i ryggen. Alvorlige og kroniske problemer er ofte i et sammenspil med et generelt dårligt helbred, siger han til Newspaq.