Så rundede vi 1. januar 2011 – den dato jeg engang i min naivitet satte som slutdato for inklusion af projektpatienter, men sådan er det ikke gået.


Der er inkluderet næsten 300 patienter, og det går altså ikke så stærkt, som jeg havde troet. Til gengæld går det støt fremad, og det ser ud til at vi får gode data. 


Christina Nielsen, der er kiropraktor og studerer master of public health, holder tæt kontakt til de deltagende patienter og sørger for, at de får svaret på skemaer og sms’er, og det går faktisk ret godt.

 

En enkelt af de deltagende kiropraktorer har nu nået de 25 patienter, hver kiropraktor har som mål, og har lovet at fortsætte ud over de 25. Dejligt at der også er steder, hvor inklusionen fungerer så godt.

uge1