FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2022 vil NIKKB’s forskning fokusere på at udvikle behandling der er tilpasset den enkelte patient, forske i hvordan vi implementere ny viden i den daglige praksis og forstå muskel- og skeletbesværs livslange udvikling.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2018-2022

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2018-2022.

Læs den her

Kalender

Det umiddelbare svar er ja. Måling af smerteintensitet i benet 4-6 uger efter en operation for lumbal diskusprolaps kan være med til at identificere patienter, der er i fare for at opleve betydeligt funktionsbesvær 1 og 2 år efter operationen. Der bør derfor forskes mere i, om patienter med moderat/alvorlig smerteintensitet i benet ved en tidlig opfølgning efter en operation kan drage fordel af yderligere eller mere intensive interventioner efter operationen. Det konkluderer Dorthe Schøler Ziegler i en artikel i Global Spine Journal.

 

28 % af de 556 patienter, der deltog i studiet bag artiklen, rapporterede om moderate til svære bensmerter, defineret som smerter ≥30 på en 0-100 skala, hvor 100 angiver maksimal smerte, 4-6 uger efter de var blevet opereret for lumbal diskusprolaps. Fælles for en stor del af dem var, at de var rygere, tilbøjelige til at modtage socialhjælp og tilbøjelige til at lide af kroniske rygsmerter.

 

Ikke-kirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden kan lindre smerte og forbedre fysisk funktion, men ca. 14 – 30 % af alle patienter med lidelsen får foretaget en diskektomi på grund af alvorlige eller vedvarende symptomer såsom behandlingsresistente bensmerter. 8 – 21 % af disse patienter oplever udebleven effekt af operationen i form af fortsat smerte og funktionsbesvær i 1 – 5 år efter operation.

 

Det er vigtigt tidligt i det postoperative forløb at udpege de patienter, der risikerer fortsat at have betydelige funktionsbegrænsninger, da det kan have alvorlige helbredsmæssige og sociale konsekvenser for patienten og være kostbart for samfundet. Hvis man kort tid efter operationen kan identificere de patienter som er i risiko for betydelig funktionsbegrænsning på lang sigt, kan man optimere planlægning af postoperative interventioner. 
Tidligere studier har vist, at høj smerteintensitet i benet både før en operation og indenfor 2 måneder efter en lumbal diskektomi har haft forbindelse med en patients funktionsbesvær og besvær med at passe sit arbejde, når der senere blev fulgt op på udfaldet af operationen. En mere præcis angivelse af ved hvilken intensitet af bensmertepatienter risikerer efterfølgende besvær ville give kirurgen et brugbart redskab til at håndtere planlægningen af forløbet efter en operation.

 

Derfor gennemførte Dorthe Schøler Ziegler sammen med forskerkolleger et langtids kohortestudie baseret på data fra DaneSpine, Danmarks Statistik og kliniske data fra de deltagende patienters journaler for at se, om en måling af smerteintensitet i benet før eller lige efter en diskektomi kunne være med til at identificere patienter med fare for et dårligt outcome i form af funktionsbesvær 1 og 2 år efter operationen. Specifikt blev et skæringspunkt på 30 på en 0-100 skala undersøgt. Forskerne fandt ikke evidens for, at præ-operativ bensmerte kan identificere outcome ved 1 og 2 år, hvilket kan skyldes at gruppen med milde bensmerter før operation var meget lille.

 

Deltagerne i studiet udfyldte et baseline spørgeskema med spørgsmål vedrørende alder, køn, egenrapporteret ben- og rygsmerter, funktionsbesvær og sundhedsrelateret livskvalitet. Efterfølgende blev data analyseret og forskerne nåede frem til deres konklusion.

 

Dorthe Schoeler Ziegler, Rikke Krüger Jensen, Lisbeth Storm, Leah Carreon, Mikkel Østerheden Andersen. The Association Between Early Postoperative Leg Pain Intensity and Disability at 1-Year and 2-Year Follow-Up After First-Time Lumbar Discectomy. Global spine journal 2019. https://doi.org/10.1177/2192568219893296