FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2022 vil NIKKB’s forskning fokusere på at udvikle behandling der er tilpasset den enkelte patient, forske i hvordan vi implementere ny viden i den daglige praksis og forstå muskel- og skeletbesværs livslange udvikling.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2018-2022

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2018-2022.

Læs den her

Kalender

Af Rikke Krüger Jensen, lektor SDU og seniorforsker NIKKB

 

Baggrund

Lumbal spinalstenose opstår som følge af de aldersforandringer som naturligt forekommer i rygsøjlen. Hos nogle patienter kan det resultere i forsnævrede pladsforhold i rygmarvskanalen. Oftest giver en forsnævring ikke symptomer, da det er en del af den almindelige aldringsproces, men i nogle tilfælde kan forsnævringen medfører risiko for tryk på de nerver som går ned i benene.

 

Diagnosen spinalstenose stilles primært på baggrund af sygehistorien. Patienten vil berette om nedsat gangdistance pga. balde- eller bensmerter, som provokeres ved gang og stand, og som lindres ved at sidde eller bøje fremover (neurogen claudicatio). Herudover kan der være andre symptomer som f.eks. føleforstyrrelser, træthedsfornemmelse, forringet balance, muskelsvaghed og lændesmerter. Ofte vil man finde stort set normale forhold i den kliniske undersøgelse.

 

MR-skanning anvendes ofte til at bekræfte diagnosen, men udfordringen er, at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem tilstedeværelsen af spinalstenose på MR og eventuelle symptomer.

 

Hyppigheden af spinalstenose stiger med alderen, og med en stigende ældre population vil man derfor forvente et øget antal patienter med spinalstenose i fremtiden. Der er dog stor variation i den litteratur som har undersøgt hvor hyppigt sygdommen er, og det synes også at variere alt efter om man definerer sygdommen som kliniske symptomer eller radiologiske fund, og hvilken patientpopulation man undersøger.

 

Formål

Formålet med dette studie var derfor at lave en systematisk gennemgang af litteraturen for at estimere hyppigheden af aldersbetinget lumbal spinalstenose hos voksne identificeret ved kliniske symptomer og / eller radiologiske kriterier.

 

Resultater

Vi fandt 41 videnskabelige artikler, der rapporterede resultater fra i alt 55 populationer. Den samlede risiko for bias blev betragtet som høj i 2/3 af artiklerne.

 

Den gennemsnitlige hyppighed, baseret på en klinisk diagnose (neurogen claudication) i baggrundsbefolkningen var 11% (95% CI: 4-18%), 25% (95% CI: 19-32%) hos patienter fra primærsektoren, 29% (95% CI: 22-36%) hos patienter fra sekundærsektoren og 39% (95% CI: 39-39%) hos patienter som var fra blandet primær- og sekundærsektor.

 

Når en radiologisk diagnose var anvendt (MR eller CT) til at evaluere forekomsten af spinalstenose var den samlede hyppighed 11% (95% CI: 5-18%) i en asymptomatisk population, 38% (95% CI: -10-85%) i baggrundsbefolkningen, 15 % (95% CI: 13-18%) hos patienter fra primærsektoren, 32% (95% CI: 22-41%) hos patienter fra sekundærsektoren og 21% (95% CI: 16-26%) i en blandet population fra primær- og sekundærsektoren.

 

Konklusioner

Resultaterne er baseret på undersøgelser med stor risiko for bias, og de samlede estimater af hyppigheden af spinalstenose bør derfor tolkes med forsigtighed. Vi fandt stor variation i hvordan de forskellige studier definerede de kliniske og radiologiske diagnostiske kriterier for spinalstenose, og fremover er det nødvendigt dels at lave bedre studier der klarlægger kliniske og radiologiske diagnostiske kriterier for spinalstenose og dels at lave studier med lav risiko for bias som undersøger hyppigheden af lumbal spinalstenose.

 

Rikke Krüger Jensen, Tue Secher Jensen, Bart Koes, Jan Hartvigsen. Prevalence of lumbar spinal stenosis in general and clinical populations: a systematic review and meta-analysis. European Spine Journal 2020. https://rdcu.be/b18Xi