FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2016 er vores primære forskningsområder epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

Patienter med brystsmerter er ofte bange for, at deres smerter er tegn på hjertesygdom. Frygten fører til øgede sundhedsudgifter, fordi patienterne ofte har flere genindlæggelser på sygehuset. Sådan behøver det ikke være. Ny forskning viser store fordele ved at henvise nogle af patienterne til behandling hos kiropraktorer i primærsektoren i stedet.

 

I løbet af de seneste 25 år er antallet af hospitalsindlæggelser på grund af brystsmerter og mistanke om blodprop i hjertet steget betragteligt i mange lande. Hos et fåtal af patienterne skyldes smerterne hjertesygdom. Derimod bliver mange diagnosticeret med andre lidelser eller ender uden diagnose (uspecifikke brystsmerter), og udgifterne til undersøgelse og behandling af disse patienter er enorme.

 

I Danmark er brystsmerter, der ofte forårsager mistanke om en blodprop i hjertet, den hyppigste årsag til, at folk henvender sig til sundhedsvæsenet. Mindst 30.000 henvendelser bliver det til årligt, og hver femte af de patienter, hvor smerterne ikke stammer fra hjertet, bliver genindlagt - med nedsat livskvalitet, sygefravær og tabt arbejdsproduktivitet til følge. Det giver derfor god mening at undersøge, om byrden på sundhedsvæsenet kan reduceres ved at tilbyde andre former for behandling end hospitalsindlæggelse, da smerterne heldigvis ofte er forårsaget af muskler og led i ryggen, nakken og brystkassen.

 

Forskere har undersøgt andre behandlingsmuligheder
Lige netop den udfordring har en gruppe forskere fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), Syddansk Universitet og Kardiologisk og Nuklearmedicinsk afd. på Odense Universitetshospital kastet sig over.

 

Anført af Mette Jensen Stochkendahl, ph.d., kiropraktor og seniorforsker på NIKKB, har forskerne undersøgt, hvilken forskel der er på uspecifikke brystsmertepatienters brug af sundhedsvæsenet, medicinforbrug og livskvalitet et år efter de enten modtog behandling hos en kiropraktor eller blot information om smerterne, som den administreres på sygehusene. For at få svar på det spørgsmål, satte forskerne en undersøgelse i gang blandt en gruppe patienter i aldersgruppen 18 – 75 år med muskuloskeletale brystsmerter. Undersøgelsen er beskrevet i artiklen Cost-effectiveness of chiropractic care versus self-management in patients with musculoskeletal chest pain, som fornylig er publiceret i det videnskabelige online tidsskrift ”Open Heart”.

 

- Vi inkluderede 115 voksne patienter med brystsmerter, der stammer fra muskler og led, og som havde været indlagt på en hjerteafdeling. Halvdelen af dem blev efter lodtrækning tilbudt behandling hos en kiropraktor, mens den anden halvdel fik den sædvanlige information om årsagen og det typiske forløb af smerter, fortæller Mette Jensen Stochkendahl.
    

 

Undersøgelsen blev gennemført på Odense Universitets Hospital og i fire kiropraktorklinikker over en 2-årig periode. Alle deltagerne gennemgik først de normale procedurer for patienter, der henvender sig i akutmodtagelsen på sygehuset med brystsmerter; efterfølgende gennemgik Mette Jensen Stochkendahl patientens journal og interviewede patienterne med henblik på at vurdere, hvorvidt de levede op til kriterierne for at deltage i undersøgelsen.
    

 

Patienterne blev efter lodtræning opdelt i to grupper: Den ene gruppe blev tilbudt behandling hos en kiropraktor, den anden modtog rådgivning og information svarende til den, man bliver tilbudt på et sygehus.
    

 

Behandlingen hos en kiropraktor bestod af i gennemsnit 7 behandlinger tilpasset hver enkelt patients behov, mens behandlingen i form af rådgivning og information bestod af beroligelse og gode råd til at håndtere patientens bekymringer og støtte op om patientens egenomsorg.
    

 

Efterfølgende fulgte forskerne deltagernes kontakt med sundhedsvæsenet i et år for at se, hvor ofte de bl.a. henvendte sig til deres praktiserende læge eller på sygehuset, omfanget af deres forbrug af receptpligtig medicin, samt deltagernes egen vurdering af deres livskvalitet. Data blev indsamlet via spørgeskemaer udfyldt af deltagerne og data fra Sygesikrings- og Landspatientregistret.

 

Kiropraktisk behandling er omkostningseffektivt
Forskerne kunne konstatere, at livskvaliteten hos patienter med muskuloskeletale smerter var lige så høj efter behandling hos en kiropraktor, som den var efter behandling med rådgivning og information.  
    

 

Desuden afslører undersøgelsen nogle interessante fakta vedrørende omkostningerne:
    

 

- Resultaterne viser, at kiropraktisk behandling er mere omkostningseffektivt end blot information. Selvom det koster mere at tilbyde et forløb hos en kiropraktor, bliver omkostningerne opvejet af færre genindlæggelser og kontakter til hospitalsvæsenet efterfølgende. I alt viste projektet en besparelse på ca. 16.000 kr. i gennemsnit for hver patient i løbet af bare 12 måneder. Hvis vi tilbød kiropraktorbehandling til alle disse patienter, vil der være tale om en betydelig besparelse samtidig med, at patienterne får det bedre. Forskningen viser, at vi kan forebygge genindlæggelser – spare penge – og mindske smerterne, ved at have et relevant tilbud i primærsektoren til disse patienter, konkluderer Mette Jensen Stochkendahl.
    

 

Kiropraktisk behandling kan derfor ses som et godt eksempel på en målrettet tilgang til en undergruppe af patienter med uspecifikke brystsmerter i primærsektoren.