FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2016 er vores primære forskningsområder epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

Christian Mallen, NIHR research professor in general practice, og Elaine Hay, professor of community Rheumatology, fra Keele University i England, argumenterer i en leder til det ansete britiske magasin British Medical Journal for en ændring af fokus hos læger og behandlere af patienter med rygsmerter og slidgigt. De to forskere ønsker øget fokus på træning fremfor medicinering af patienter med de nævnte lidelser.

 

Det er især brugen af paracetamol, forskerne ønsker ændret. Mallen og Hay henviser i deres argumentation for øget fokus på fysisk aktivitet til en forskningsartikel af Machado, Maher, Ferreira m. fl. Med titlen ”Efficacy and safety of paracetamol for spinal pain and osteoarthritis: systematic review and meta-analysis of randomised placebo controlled trials”, som rejser tvivl om såvel sikkerhed som effekt af brugen af paracetamol og stiller spørgsmålstegn ved medicinens status som førstevalg som smertestillende middel.

 

Mallen og Hay skriver i deres leder, at Machado et al’s forskning viser, at ”der er høj kvalitets bevis for, at paracetamol er ineffektivt, når det kommer til at reducere smerteintensitet og uarbejdsdygtighed hos patienter med lændesmerter og høj kvalitets bevis for, at paracetamol har en betydelig med klinisk uvigtig indvirkning på smerte og uarbejdsdygtighed hos patienter med slidgigt.”

 

De to forskere fra Keele University gør opmærksom på, at National Institute for Health and Care Excellence (NICE) anbefaler, at patienter i Storbritannien, der lider af slidgigt bør modtage skriftlig information med gode råd om at fastholde eller øge deres fysiske aktivitet og reducere deres vægt, hvis det er relevant. Motion, manipulationsbehandling, akupunktur og psykologisk støtte bliver også anbefalet til patienter med rygsmerter ifølge Mallen og Hay.

 

Christian Mallen og Elaine Hay slutter deres leder med følgende appel:

 

”Tiden er kommet til et skifte væk fra piller som standardmåden at behandle kronisk muskuloskeletal smerte. Ikke-farmakologisk behandling virker, er sikkert og har fordele der går langt ud over det muskuloskeletale system. Udfordringen for patienter, udbydere af sundhedspleje og politikere er, hvordan man sikrer adgang til, optagelse af og overholdelse af disse tilgange, som kræver selvdisciplin.”