FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2016 er vores primære forskningsområder epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

I fredags sagde Greg Kawchuk PhD, professor og CRC Chair ved Faculty of Rehabilitation Medicine ved University of Alberta, farvel til NIKKB efter at have tilbragt den seneste uge på instituttet. Under sit aktuelle ophold har den canadiske forsker i samarbejde med cand. manu og ph.d. Rune Mieritz arbejdet med at færdiggøre et studie af, hvordan palpation af undersøgelsespunkter på ryggen kan forbedres med ultralyd, ligesom han har samarbejdet med ingeniører på IOB om at opgradere teknisk udstyr, der måler stivhed af rygsøjlen.

 
Opholdet på NIKKB i slutningen af oktober var ikke første gang, Greg Kawchuk og NIKKB havde glæde af hinanden. Den canadiske professor opholdt sig fra oktober 2014 til februar 2015 på instituttet, og hans arbejde under det seneste besøg var en fortsættelse af det arbejde, han satte i gang under sit forrige ophold. Desuden udviklede Greg Kawchuk dengang en standardiseret fysisk undersøgelse af ryghvirvlerne i lænden samt en undersøgelse, der skulle vurdere sikkerhedskulturen blandt danske kiropraktorer.


- NIKKB er førende på verdensplan indenfor kiropraktisk forskning og i topgruppen, når det kommer til rygforskning generelt. Den stemning af lyst til samarbejde, der er skabt på instituttet er kendt og anerkendt over hele Verden. Derfor er jeg og andre forskere ivrige efter at komme tilbage og arbejde sammen med det vidunderlige hold på SDU, siger Greg Kawchuk, der håber at vende tilbage til NIKKB i 2016.

 
Greg Kawchuk er ikke den eneste udenlandske forsker, der har besøgt NIKKB i år. Aktuelt er David Cassidy, PhD, DrMedSc fra Toronto Western Research Institute i Canada på besøg for anden gang i 2015, og David Newell, forskningsleder ved Anglo European College of Chiropractic (AECC) ved Bournemouth University i England og de to australiere Tom Strange og Mark Hancock har også draget nytte af forskningsmiljøet på NIKKB i løbet af året.