FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2022 vil NIKKB’s forskning fokusere på at udvikle behandling der er tilpasset den enkelte patient, forske i hvordan vi implementere ny viden i den daglige praksis og forstå muskel- og skeletbesværs livslange udvikling.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2018-2022

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2018-2022.

Læs den her

Kalender

Rikke Krüger Jensen har publiceret en klinisk opdatering om diagnosticering og håndtering af lumbal nerverodspåvirkning (radikulopati) i British Medical Journal (BMJ). Opdateringen er et 360 graders overblik, der letforståeligt og præcist opsamler vores viden om diagnosticering og de vigtigste principper for håndtering af radikulopati.

 

Rikke Krüger Jensen beskriver forskningens centrale budskaber om radikulopati, bl.a. hvordan man definerer radikulopati og årsagerne til sygdommen, hvordan patienter med radikulopati beskriver lidelsen, hvor almindeligt forekommende radikulopati er og hvordan man diagnosticerer og håndterer tilstanden. Desuden indeholder artiklen en gennemgang af, hvordan man undersøger patienter samt en oversigt over røde flag og hvornår man skal viderehenvise patienten.

 

Rikke Krüger Jensen opstiller bl.a. 5 punkter med central viden om radikulopati:

 

  • Radikulopati er en klinisk diagnose, der er baseret på symptomer i form af udstrålende smerte i benet oftest som følge af en diskusprolaps i lænden.
  • De fleste patienter oplever forbedring med tiden og bør som førstevalg tilbydes ikke-kirurgisk behandling med bl.a. øvelser, manuel behandling, og smertehåndtering
  • Det er ikke nødvendigt at foretage MR-skanning for at bekræfte diagnosen. MR bør kun foreslås, hvis smerten varer mere end 12 uger eller patienten får progredierende neurologiske udfaldssymptomer.
  • Patienter med tegn på urinretention eller nedsat anal sphincter kontrol, hvilket antyder cauda equina syndrom, bør hurtigst muligt ses på relevant hospitalsafdeling
  • Operation er en mulighed hvis symptomerne ikke bedres efter 6-8 ugers ikke-kirurgisk behandling. En operation giver hurtigere lindring af symptomerne, men efter 1 år er effekten af operation den samme som ved ikke-kirurgisk behandling.

 

Rikke K Jensen, Alice Kongsted, Per Kjaer, Bart Koes. Diagnosis and treatment of sciatica. BMJ 2019 https://www.bmj.com/content/367/bmj.l6273