FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2022 vil NIKKB’s forskning fokusere på at udvikle behandling der er tilpasset den enkelte patient, forske i hvordan vi implementere ny viden i den daglige praksis og forstå muskel- og skeletbesværs livslange udvikling.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2018-2022

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2018-2022.

Læs den her

Kalender

Af Rikke Krüger Jensen

 

Patienter med lumbal spinalstenose kan desværre ikke identificeres vha. et patientudfyldt spørgeskema. Det var det overordnede resultat af et forskningsprojekt som vi har gennemført i samarbejde med kiropraktorer, medicinere og kirurger. Vi indsamlede data via et spørgeskema udviklet til at skelne patienter som har kliniske symptomer på lumbal spinalstenose fra patienter som ikke har symptomer.

 

Spørgeskemaet består af spørgsmål som beskriver de typiske symptomer for sygdommen, som f.eks. forværring ved gang og stand, og lindring ved at sidde eller bøje forover. Spørgsmålene er baseret på to allerede eksisterende spørgeskemaer for lumbal spinalstenose udviklet til specifikke patientpopulationer, og tre artikler som har udviklet diagnostiske kriterier for sygdommen.

 

Vi testede spørgeskemaet i en rygpopulation på 153 patienter med spinalstenose og 230 patienter uden spinalstenose fra Rygcenter Syddanmark og OUH. Det viste sig at spørgeskemaet ikke kan skelne de to patientgrupper så vi i tilfredsstillende grad kan fange dem som reelt har spinalstenose (sensitivitet) samtidig med at man frikender dem som ikke har spinalstenose (specificitet). Når vi f.eks. diagnosticerede 95% af spinalstenose-patienterne korrekt, så opnåede vi kun at frikende 20% af dem som reelt ikke har spinalstenose.

 

Resultaterne viser samlet set at spørgsmålene helt sikkert er vigtige i diagnosen af spinalstenose, men at der er for mange patienter uden spinalstenose, som svarer "ja" til de samme spørgsmål som stenose-patienterne.

 

Som kliniker bruger man typisk de samme spørgsmål i konsultationen til at diagnosticere lumbal spinalstenose, som er brugt i spørgeskemaet. Det skal man blive ved med. I konsultationen har man nogle kommunikationsmuligheder, som man ikke har i et spørgeskema. Når man f.eks. spørger, om foroverbøjning lindrer bensymptomerne, har man som kliniker mulighed for at uddybe spørgsmålet, omformulere, forklare eller komme med eksempler, for at få så præcist et svar som muligt, hvilket ikke lader sig gøre i et spørgeskema.

 

Rikke Krüger Jensen, Henrik Hein Hauridsen, Andreas Andresen, Rune Mieritz, Berit Schiøttz-Christensen, Werner Vach. Diagnostic Screening for Lumbar Spinal Stenosis. Clinical Epidemiology. 2020. https://www.dovepress.com/articles.php?article_id=56363