FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2022 vil NIKKB’s forskning fokusere på at udvikle behandling der er tilpasset den enkelte patient, forske i hvordan vi implementere ny viden i den daglige praksis og forstå muskel- og skeletbesværs livslange udvikling.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2018-2022

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2018-2022.

Læs den her

Kalender

Danske kiropraktorer kan li’ at være kiropraktorer; de er højt motiverede og engagerede, og de skifter sjældent job. Men der er en slange i paradiset: Fysiske skader er hyppige, og en stor udfordring for branchen. Et spørgeskemastudie fra 2016 afslører, at næsten 2/3 af alle danske kiropraktorer havde haft fysiske arbejdsskader i løbet af det år, der gik forud for studiet. Større fokus på korrekte arbejdsstillinger i løbet af uddannelsen til kiropraktor og turnusuddannelsen er midlet til at reducere de fysiske arbejdsskader, konkluderer forskerne bag studiet, der netop offentliggjort i den videnskabelige artikel Work-related acute physical injuries, chronic overuse complaints, and the psychosocial work environment in Danish primary care chiropractic practice – A cross-sectional study i Chiropractic & Manual Therapies.  

 

Manuel behandling giver fysiske overbelastningsskader
Det slider hårdt på kroppen at have et arbejde, der kræver meget af fysikken dag efter dag i en hverdag hvor man dagligt anvender sin fysik, når man undersøger og eventuelt behandler patienter. Mange kiropraktorer pådrager sig arbejdsskader i tommelfingeren, håndleddet, lænden og skulderen på grund af fysisk overbelastning og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger over længere tid. De fleste skader i lænden og skuldrene opstod når behandleren drejede overkroppen i forbindelse med manipulation af ryggen på patienter, der lå i sideleje position under behandlingen.

 

Når akutte skader en sjælden gang forekommer, er det som regel i lænden og øvre ryg og fordi kiropraktorerne behandler lænden eller bækkenet på en patient ved hjælp af manipulation eller mobilisering mens patienten ligger på siden.  

 

Der er dog lidt godt nyt også:- Vores klare indtryk er at skaderne er forbigående, og meget få bliver kroniske, fortæller de to kiropraktorer Mille Hansen og Tine Aagaard, der sammen med Jan Hartvigsen, professor på Syddansk Universitet og seniorforsker på NIKKB, og Henrik Wulff Christensen, direktør og forskningsleder på NIKKB, er forfatterne bag artiklen.
 
Erfaring og arbejdstid spiller ind
De første 5 år i praksis er de farligste for kiropraktorer, for det er her, de pådrager sig de fleste arbejdsskader, og jo mere kiropraktorer arbejder med patienter, jo mindre er risikoen for at få en arbejdsskade: Langt de fleste kiropraktorer arbejder 30 timer om ugen, men 67 % af de kiropraktorer, der arbejde mindre klagede over skader, mens 43 % af de kiropraktorer, der arbejdede mere, døjede med skader.

 

- Vi tror det er fordi de kiropraktorer, der arbejder mange timer er erfarne og har fundet ud af at de kan holde til de mange timer. De har dermed adapteret til belastningen, forklarer Mille Hansen og Tine Aagaard.  

 

Hvad gør kiropraktorer så, når de får akutte eller overbelastningsskader? De søger hjælp hos deres kolleger i klinikken eller forsøger at løse deres helbredsmæssige problemer ved at ændre arbejdsposition, modificere deres teknik eller reducere arbejdstiden, frem for at gå til behandling hos en behandler et andet sted: Halvdelen af de tilskadekomne kiropraktorer søgte hjælp på egen klinik, mens kun 5 % søgte hjælp andetsteds.

 

Arbejdsskader mindsker ikke motivationen
På trods af de fysiske skader nyder kiropraktorerne at gå på arbejde. Langt størstedelen af kiropraktorerne i undersøgelsen er ’altid’ eller ofte’ motiverede og engagerede i deres arbejde. Generelt er der en følelse af at have stor indflydelse på arbejdsbyrden både blandt klinikejere og ansatte. Alligevel skifter kiropraktorer sjældent job, de bliver typisk, hvor de er.

 

Behandleres arbejdsskader er ikke kun et problem for kiropraktorer i Danmark
Danske kiropraktorer er ikke de eneste, der kommer ud for arbejdsskader. Artiklen nævner undersøgelser fra USA og Storbritannien, der viser, at næsten halvdelen af både amerikanske og britiske kiropraktorer har oplevet at få en skade i løbet af karrieren. I begge tilfælde skete det tidligt i karrieren, ligesom i den danske undersøgelse. Det samme billede tegner sig blandt fysioterapeuter, og en femtedel af unge danske hospitalsdoktorer oplevede et højt stressniveau i hverdagen.  

 

Hvordan forebygger man skader?
Løsningen på at forebygge arbejdsskader hos kiropraktorer er ifølge forfatterne at have fokus på problemet før kiropraktorerne kommer ud i klinikkerne. Der bør være større fokus på at lære korrekte arbejdsstillinger både under uddannelsen og i det daglige arbejde og mindre brug af manuel behandling, hvis man ønsker at reducere antallet af akut- og overbelastningsskader blandt danske kiropraktorer. For at afhjælpe belastning af hænder og fingre bør der i større omfang benyttes andre redskaber som T-tool, Dry needling og T-bar for at mindske belastningen på hænder og fingre.   

 

Desuden skal forskerne kigge nærmere på og evaluere de forebyggende tiltag, der eksisterer, samtidig med at yderligere forskning på området skal identificere afgørende faktorer ved længerevarende og kroniske skader blandt kiropraktorer, konkluderer forskerne bag studiet af de danske kiropraktorers arbejdsskader.

 

Den videnskabelige artikel er oprindeligt et speciale fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Artiklen kan læses her: https://doi.org/10.1186/s12998-018-0174-2