FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2016 er vores primære forskningsområder epidemiologisk forskning og forskning i rygsmerter, muskuloskeletale brystsmerter, slidgigt samt forebyggelse.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2012-2016

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2012-2016.

Læs den her

Kalender

En undersøgelse af data fra en række publikationer påviser en lille stigning i risikoen for hjerte-karproblemer ved brug af højdosis af ibuprofen. Det skriver Dagens Medicin på sin hjemmeside, dagensmedicin.dk.

 

Ibuprofen er et smertestillende og anti-inflammatorisk lægemiddel, der bl. a. gives til patienter med ledsmerter, men ifølge en gennemgang af tilgængelig data foretaget af European Medicines Agency’s (EMA) bivirkningskomité PRAC, kan en dosis på 2400 mg eller mere per dag øge risikoen for hjerte-karproblemer som f. eks. hjerteanfald og slagtilfælde.

 

PRAC anbefaler, at rådgivningen om brug af højdosis ibuprofen opdateres og indgår i revideret form i produktinformationen, for at minimere risikoen for hjerte-karproblemer. Særligt patienter med alvorlige underliggende hjerte- eller kredsløbssygdomme eller patienter, der tidligere har haft hjerteanfald eller slagtilfælde er i risikogruppen.

 

Desuden anbefaler PRAC, at læger nøje vurderer risikofaktorer for hjerte- eller kredsløbssygdomme såsom rygning, forhøjet blodtryk, diabetes og forhøjet kolesterol, inden man indleder behandling med ibuprofen, især behandling med høje doser.

 

PRAC’s anbefalinger gælder også for dexibuprofen, men her betegnes en dosis på 1200 mg eller mere pr. dag som en højdosis.

 

Læs artiklen her