FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2022 vil NIKKB’s forskning fokusere på at udvikle behandling der er tilpasset den enkelte patient, forske i hvordan vi implementere ny viden i den daglige praksis og forstå muskel- og skeletbesværs livslange udvikling.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2018-2022

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2018-2022.

Læs den her

Kalender

Jan Hartvigsen er blevet udnævnt til adjungeret professor på to canadiske universiteter, Canadian Memorial Chiropractic College i Toronto og University of Ontario UOIT-CMCC Centre for Disability Prevention and Rehabilitation. Jan Hartvigsen vil bruge sine to adjungerede professorater til at fremme samarbejdet mellem SDU og NIKKB i Danmark og de to canadiske uddannelses- og forskningsinstitutioner.

 

Om udnævnelsen til adjungeret professor siger Jan Hartvigsen:

 

- Jeg er meget glad for denne udnævnelse og anerkendelse. Vi samarbejder jo rigtig meget med forskere fra Canada generelt, og i de senere år også med forskere fra UOIT-CMCC. Udvikling og mentoring af en ny generation af forskere er noget, vi vil have ekstra fokus på i de kommende år både på SDU, NIKKB og i Canada. Her i sommer opholdt kiropraktorstuderende Michaela Saugstrup sig for eksempel en måned på CMCC, hvor hun blandt andet sammen med professor og kiropraktor Pierre Côté analyserede danske data, som kan fortælle os mere om, hvad der får danskere med ondt i ryggen til at opsøge en kiropraktor.

 

- Det er også planen, at en ung kiropraktor fra UOIT-CMCC skal flytte til Odense i 3 år for at lave et ph.d.-projekt omhandlende spinal stenose. Vi arbejder også sammen om et stort projekt, hvor vi sammen med forskere fra hele verden skal udvikle et nyt system til at kommunikere om manuel behandling – en slags moderne ”listing system”. I projektet indgår repræsentanter fra alle de sundhedsprofessioner, der anvender manuel behandling, siger Jan Hartvigsen og fortsætter

 

- Jeg planlægger at besøge UOIT-CMCC i Toronto cirka en gang om året med henblik på at arbejde på projekter, holde foredrag og udvikle samarbejde.

 

Canadian Memorial Chiropractic College er de canadiske kiropraktorers uddannelsessted. CMCC blev grundlagt som en canadisk institution, der kunne repræsentere et samlingspunkt for kiropraktik i Canada og åbnede i september 1945. Da CMCC er den eneste kiropraktiske uddannelsesinstitution i engelsktalende Canada, er flertallet af de canadiske kiropraktorer uddannet på CMCC, som også har studerende fra mange andre lande.

 

Jan Hartvigsen web