FORSKNING

NIKKB'S FORSKNINGSENHED

Frem mod 2022 vil NIKKB’s forskning fokusere på at udvikle behandling der er tilpasset den enkelte patient, forske i hvordan vi implementere ny viden i den daglige praksis og forstå muskel- og skeletbesværs livslange udvikling.

Fokus

NIKKB'S RESEARCH STRATEGY 2018-2022

NIKKB's forskningsenhed har udarbejdet en strategi for instituttets forskningsprioriteter i perioden 2018-2022.

Læs den her

Kalender

Et hold forskere har opstillet en række anbefalinger man bør overveje i sin behandling af muskel- og skeletbesvær i artiklen ”What does best practice care for musculoskeletal pain look like? Eleven consistent recommendations from high-quality clinical practice guidelines: systematic review” i British Journal of Sports Medicine.
 
 

De 11 anbefalinger lyder i punktform (punkterne bliver uddybet og forklaret i den videnskabelige artikel):

 

  • behandlingen bør være patientfokuseret. Dette inkluderer behandling, der svarer til konteksten omkring den enkelte patient, benytter effektiv kommunikation og involverer patienten i beslutningerne omkring behandlingen.
  • man skal screene patienterne for at identificere dem, der har en øget sandsynlighed for alvorlige patologier eller røde flag.
  • man skal vurdere psykosociale faktorer.
  • billeddiagnostik frarådes medmindre:
    • man mistænker alvorlige patologier.
    • patientens respons på konservativ behandling har været utilfredsstillende eller man oplever en uforklarlig udvikling af sygdomstegn eller symptomer.
    • der er en sandsynlighed for, at billeddiagnostik kan ændre behandlingen.
  • man skal foretage en fysisk undersøgelse, der kan inkludere neurologiske screeninger, vurdering af mobilitet og/eller muskelstyrke.
  • man bør evaluere patientens fremgang inkl. måling af resultatet af behandlingen.
  • patienterne skal informeres om deres tilstand og behandlingsmulighederne.
  • man skal give patienterne behandling, der gør noget ved fysisk aktivitet og/eller træning.
  • man bruger kun manuel behandling som en tilføjelse til andre evidensbaserede behandlinger.
  • man tilbyder evidensbaseret ikke-kirurgisk behandling før kirurgi, medmindre der er særlige indikationer, f.eks. røde flag.
  • behandlingen skal gøre det muligt for patienten at fortsætte med at passe sit arbejde eller genoptage sit arbejde.    
 
Forskerne er nået frem til de 11 anbefalinger ved at gennemføre et systematisk review af aktuelle kliniske retningslinjer på engelsk for de tre mest almindelige muskuloskeletale smerteområder: Rygsmerter, smerter i hofte/knæ og skuldersmerter og vurdere og sammenfatte de gennemgåede retningslinjer.
 
 
Ifølge forskerne kan de 11 anbefalinger blandt andet bruges til at forbedre behandlingen af smerter i musklerne og skelettet, eksempelvis ved at vurdere kvaliteten af behandlingen ved hjælp af auditering, vejlede kliniske beslutninger og kortlægge behovene for videreuddannelse af klinikere.
 
 
Anbefalingerne blev udarbejdet af en forskergruppe, der bestod af Ivan Lin, Louise Wiles, Rob Waller, Roger Goucke, Yusuf Nagree, Michael Gibberd, Leon Straker, Chris g. Maher og Peter P. B. O’Sullivan fra Australien (se tilhørsforhold i den vidensjkabelige artikel).
 
 
Lin I, Wiles L, Waller R, et al. What does best practice care for musculoskeletal pain look like? Eleven consistent recommendations from high-quality clinical practice guidelines: systematic review. British Journal of Sports Medicine 2019. https://bjsm.bmj.com/content/early/2019/03/02/bjsports-2018-099878