E-mail Print Eksport til iCal-format

Mindfulness i liv og arbejde

 

Arrangement:
Mindfulness i liv og arbejde
Dato:
25.09.2020 10.00 - 26.09.2020 - 16.00
Hvor:
Hotel Vejlefjord - Stouby
Kategori:
Efteruddannelse med mulighed for at søge kompensation

Beskrivelse

Introduktion

Mindfulness i liv og arbejde vil give mulighed for at stoppe op, restituere og lære redskaber til, hvordan du kan skabe bedre betingelser for dit eget mentale helbred og din trivsel i dagligdagen


Indhold

I en travl hverdag tager mange behandlere hver dag stilling til og afhjælper smerter hos andre. Det kræver et personligt overskud at være til stede for hver eneste patient, og er overskuddet ikke tilstede, kan der over tid være risiko for at ”brænde ud”.
Mange sundhedsfaglige personer er nok bedre til at passe på andre, end til at passe på sig selv.

Kurset vil give mulighed for at stoppe op, restituere og lære redskaber til, hvordan du kan skabe eller genskabe bedre betingelser for dit eget mentale helbred og din trivsel i dagligdagen.

På kurset vil der blive arbejdet med evidensbaseret mindfulness-træning i teori og praksis. Kurset præsenteres med udgangspunkt i øvelser og teknikker fra programmerne mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT).
De mentale øvelser i mindfulness-træningen kan føre til øget nærvær, forbedret livskvalitet og velvære, og samtidig hjælpe til en mere balanceret, venlig og accepterende indstilling – både over for dig selv og andre.
Mindfulness-træningen suppleres med undervisning om stress, perception og kommunikation.

Der vil blive arbejdet med praktiske eksempler, guidede øvelser og oplevelsesorienterede læringsmetoder, der illustrerer sammenhængen mellem krop, tanker og adfærd under stress og andre former for psykisk ubehag.
Som forudsætning for tilmelding til dette kursus, må du være indstillet på at arbejde med dig selv, forstået som villighed til at træne egen evne til at være bevidst nærværende i relation til det, der foregår i krop, følelsesliv og tanker.


Mål

At skabe øget opmærksomhed på mental balance og sundhed hos kiropraktorer.


Underviser

Jacob Piet, psykolog, ph.d.
Jacob Piet har fungeret som behandler og konsulent på forskningsprojekter om mindfulness og har gennem flere år undervist professionelle i træning og formidling af metoden. Siden 2013 har han sammen med Lone Fjorback været ansvarlig for uddannelse i MBSR ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet.
Han er forfatter til en række faglige artikler, bøger og bogkapitler om mindfulness, og han underviser hvert år på MBSR-uddannelsen ved Center for Mindfulness i USA.

Jacob Piet har modtaget omfattende professionel træning i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) gennem to længerevarende ophold ved Center for Mindfulness, Massachusetts Medical School, ledet af Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli, grundlæggerne af MBSR.

22 23 Jacob Piet redigeret


Kursusleder

Nanna Sønderkær Meyer


Antal deltagere

KUN 24 pladser

Pris

DKK 4.400,00
Kursusprisen er inklusiv forplejning i løbet af dagen.

Dato og tid

Fredag den 25. september 2020 kl. 10.00-17.00 og
Lørdag den 26. september 2020 kl. 9.00-16.00

Overnatning og middag

Enkeltværelse DKK 1.145,-
Dobbeltværelse pr. pers. DKK 888,-

Middag inkl. vin og kaffe DKK 685,-

Tilmelding

Senest fredag den 21. august 2020

Kompensation

Det er muligt at anmode om kompensation for fredag den. 25. september 2020

 

Registrering efteruddannelse

Kurset registreres som 14 timers efteruddannelse i kategorien Kommunikation

 

Filer

Sted

Hotel Vejlefjord Kort
Sted:
Hotel Vejlefjord   -   Hjemmeside
Gade:
Sanatorievej 26
Postnummer:
7140
By:
Stouby
Land:
Denmark

Beskrivelse

Hotel Vejlefjord ligger i naturskønne omgivelser helt ned til fjorden. Der er adgang til et stort netværk af stier til gang eller løb i et kuperet terræn. Hotel Vejlefjord er kendt for sine Termiske Bade, som man kan benytte frit under opholdet på hotellet, så medbring badetøjet!

Læs evt. mere om Hotel Vejlefjord på deres hjemmeside

Registrering

Kursusgebyr