E-mail Print Eksport til iCal-format

Årsmøde 2019 - Studentertilmelding

 

Arrangement:
Årsmøde 2019 - Studentertilmelding
Dato:
08.11.2019 07.30 - 09.11.2019 - 17.00
Hvor:
Hotel Opus Horsens - Horsens
Kategori:
Efteruddannelse

Beskrivelse

ÅRSMØDE 2019 FOR STUDENTERMEDLEMMER

Lær at arbejde tværfagligt, mød turnusklinikker og dine fremtidige kolleger, deltag i spændende debat, overvær DKF’s generalforsamling og hyg i hytte med andre studerende!


Alt det kan du få som studentermedlem til Årsmøde 2019 i på Hotel Opus i Horsens, hvor DKF, FNKS og NIKKB har sammensat et særligt program til dig. Det starter fredag 8. november kl. 09.35, og du bestemmer selv, hvor længe det skal vare. Du skal kun selv betale for evt. udgifter til at komme til Hotel Opus i Horsens, og hvis du ønsker at deltage i den fælles frokost fredag og lørdag og i den store årsfest lørdag aften.
 

  • Studerende fra alle årgange er velkomne. Det kræver blot, at du er studentermedlem af DKF. Er du ikke det endnu, så bliv det her


Program:

Fredag 8. november

09:35 Radiologi med Sarah Dion (KUN FOR STUDERENDE PÅ SIDSTE KANDIDATÅR):
Her er en enestående chance for at blive endnu bedre til at kigge på røntgenbilleder, undervist af Sarah Dion, som er canadisk kiropraktor med speciale indenfor radiologi. Sarah får de bedste anbefalinger for hendes undervisning i billeddiagnostik. Hun har erfaring fra Canadian Memorial Chiropractic College (CMCC) og er pt. ansat på Institut Franco-Européen de Chiropraxie i Toulouse samt fra postgraduat programmer bl.a. i Schweiz.

På dette 3 timers kursus vil hovedfokus være på røntgen af columna, med lidt krydderi af CT og MR. Undervisningen bliver for en stor del case baseret med gennemgang af alt fra normalvarianter, scolioser, degenerative forandring og frakturer til mere eksotiske fund.

En unik mulighed for at møde en verdensklasse underviser indenfor radiologien.

12:00-13:00 Frokost:
Vil du deltage i den fælles frokost på hotellet koster det 250 kr.

13:30 Workshop om tværfagligt samarbejde:
Hvad kræver det at arbejde tværfagligt med personer, som har forskellige baggrunde og overbevisninger? Hvordan sikrer man god kommunikation og en frugtbar samarbejdskultur? Hvordan griber man det an på et hospital eller rygcenter? Hvordan gør man i en kiropraktorklinik? Hvad er udfordringerne? Do’s and dont’s? Få redskaber fra en specialist og erfaringer fra både kiropraktorer og andre fagpersoner. 

18:00-19.30 Turnuscafé og lidt mad:
Uanset om det er lige oppe over, eller der er flere år til, du skal i turnus, er det altid interessant at møde kiropraktorer fra forskellige klinikker rundt om i landet. Og hvem ved, måske er det her, du møder den tutor, du kommer i turnus hos? Dem, du kan møde, er kiropraktorer fra klinikker, der søger turnuskandidater inden for den nærmeste årrække, og nyuddannede, der er eller lige har gennemført turnus. Læs om mere om turnus: www.danskkiropraktorforening.dk/turnus

19:30-21:00 Fælles debat:
Deltag i årsmødets store, fælles debat om et aktuelt emne, som fastlægges meget snart.

21:00 Bus til hytte:
Deltagerne køres til en hytte

 

Lørdag 9. november (for alle studerende)

9:00 Bus fragter dig fra hytten til Hotel Opus

10:00 DKF generalforsamling 2019 – åben del
I denne del af forsamlingen kan du opleve politiske taler, nyuddannede kiropraktorer aflægge Kiropraktorløftet, uddeling af priser til bl.a. bedste speciale og Årets Kiropraktor.

12:00-13:00 Frokost
Vil du deltage i den fælles frokost på hotellet koster det 250 kr.

Kl. 13:00 DKF generalforsamling 2019 – lukket del
Forsamlingen fortsætter, nu kun for medlemmer. Det er her, forsamlingen vælger bestyrelse, godkender regnskab og træffer beslutninger. Studentermedlemmer har ikke stemmeret, men må gerne overvære generalforsamling.   

Kl. 19:00 Årsfest på Fængslet
Den legendariske årsfest holdes på det gamle Horsens Statsfængsel og for prisen får du tre-retters middag, vinmenu, liveband, dj og surprise. Prisen er 900 kr.

OBS der vil ikke være mulighed for at overnatte i hytten fra lørdag til søndag!!!

 

Hvis du ønsker selv at booke hotelværelse på Hotel Opus skal det gøres direkte via info@hotelopushorsens.dk, hvor man bare oplyser at man skal deltage i DKFs årsmøde. Der er værelser reserveret indtil 4 uger før årsmødet, hvorefter værelserne vil blive frigivet til andre bookinger. Du vil selv stå for booking og afregning af overnatning på hotellet.


Følg med på: www.danskkiropraktorforening.dk/gf

#KIROKONGRES

Sted

Sted:
Hotel Opus Horsens   -   Hjemmeside
Gade:
Egebjergvej 1
Postnummer:
8700
By:
Horsens
Land:
Denmark

Beskrivelse

Hotel Opus Horsens er et hotel ved Nørrestrand i Horsens. Hotellet blev åbnet den 7. oktober 2007. Det er tegnet af Kim Utzon Arkitekter og indrettet af designer Michael Mammen. Ejerne er de tre søskende Jette, Hans og Jens Geschwendtner, som også er ejere af Munkebjerg Hotel og Vejle Center Hotel.

 

Registrering

Denne session er ikke offentliggjort Denne session er ikke offentliggjort