Har du en interesse i det radiografiske område og et ønske om at udvikle din personlige viden og kompetence inden for den radiografiske optageteknik – så er dette kursus noget for dig.
Dette tværprofesionelle kursus udbydes i samarbejde med Radiograf Rådet og henvender sig til kiropraktorer og radiografer, der arbejder med røntgenoptagelser af knogler og led og ønsker en optimering af billedkvaliteten set i lyset af brugen af og behovet for god og valid diagnosticering.
Kurset sætter fokus på radiografiens ortopædiske speciale i det periferie skelet, hvor patologiske fund eller udelukkelse heraf forudsætter et dybdegående kendskab til bevægeapparatets anatomi – røntgenstrålingens udbredelse samt udfordringen i den digitale billeddannelse – kort sagt radiografiens kunst, som du udøver og benytter i din dagligdag.
Som deltager skal du diskutere og foreslå optimeringer til optagelserne relateret til positionering og røntgenteknik.
Målet med kurset er, at du kan vurdere egne optagelser i forhold til behov og patologi og udvikle din personlige fagkyndighed og kompetence i optageteknik.
Udover korte plenumoplæg, vil kurset tage udgangspunkt i cases og deltagernes egne optagelser, hvorefter der arbejdes intensivt i tværfaglige grupper, hvor deltageren er aktiv i vurdering af undersøgelser i forhold til anamnese, forventede fund og diagnostik.
Undervisningen omkring ortopædisk radiografi varetages af følgende radiologer og beskrivende- og forskningsradiografer fra Odense Universitetshospital.
Janni Jensen, Forskningsradiograf, Radiologisk afd.
Trine Torfing, Overlæge, Radiologisk afd.
Hans Tromborg, Overlæge, lektor, Ph.d., Håndkirurgisk sektor, Ortopædkirurgisk afdeling O
Carsten Fladmose Madsen, Overlæge, Traumesektoren, Ortopædkirurgisk afdeling O
Claus Brix Pedersen
Maks. 5
På nuværende tidspunkt er der 3 ledige pladser
Når kurset er fuldt booket, er det muligt at blive skrevet på venteliste ved at registrere sig på linket nederst på siden.
BEMÆRK - der er kun reserveret 5 pladser til kiropraktorer. Kurset er også udbudt til radiografer.
DKK 4.995,00
Kursusprisen er inklusiv forplejning i løbet af dagene. Mandag tilbydes netværksmiddag, info følger.
Onsdag den 14. november 2018 kl. 9.30 - 17.00 og
Torsdag den 15. november 2018 kl. 8.30 - 15.30
(tidligere 5. -6. november, men flyttet til ovenstående datoer)
Senest den 10. september 2018
Der kan søges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for begge dage.
Kurset registreres som 14 timers efteruddannelse i kategorien Diagnostik.