E-mail Print Eksport til iCal-format

Strategisk forretningsudvikling

 

Arrangement:
Strategisk forretningsudvikling
Dato:
22.04.2017 09.30 - 17.00
Hvor:
Syddansk Universitet - Odense M.
Kategori:
Efteruddannelse

Beskrivelse

Christel Piron strategisk forretningsudvikling

Kurset er fuldt booket. Du er velkommen til at registrere dig på ventelisten.

Introduktion

Har du en forretningsmodel for din virksomhed? Har du overblik over klinikkens nøgleressourcer, indtægtsstrømme, kundesegmenter, og hvordan klinikkens forretningsmodel spiller sammen med tendenser i samfundet?
Behovet for at omstille og forny sin forretningsmodel er større end nogensinde. Men hvad er en forretningsmodel egentlig, og hvordan skaber, forstår og ikke mindst forandrer man sin egen forretningsmodel?

Er der behov for at have en klar strategi, når man har en kiropraktisk klinik, og hvordan får man egentlig armene omkring en strategiproces i en travl hverdag, hvor det ellers er patienterne, der er i fokus?

Hvis nogen af ovenstående spørgsmål vækker din interesse og nysgerrighed – og ønsker du et effektivt, visuelt og intuitivt værktøj til at kunne forstå og forandre din forretningsmodel – så er dette kursus det HELT rigtige for dig.

Med udgangspunkt i den meget populære strategibog, Business Model Generation, som er solgt i over 1,3 mio. eksemplarer i hele verden, får du et visuelt koncentrat over forretningsmodeller, der vil skabe overblik i din egen klinik.
Underviseren har bred erfaring med forretningsudvikling og har præsenteret værkøjet i mange forskellige sammenhænge bl.a. for en stor gruppe tandlæger med egen praksis.

Det bliver et fantastisk kursus for dig der gerne vil noget mere…

Indhold/mål

Kurset giver dig konkrete værktøjer til, hvordan du kan kortlægge, forstå og forandre din forretningsmodel, ligesom du får konkrete værktøjer til den svære øvelse, det er at komme fra strategi til faktisk handling.

Konkret får du blandt andet følgende viden:
• Et unikt visuelt strategisk overblik over forretningsmodellen via metodikkerne i Business Model Generation
• Overblik over hvilke muligheder og trusler der findes i din omverden, samt hvordan du kan bruge disse aktivt til at forandre din forretningsmodel
• Konkrete værktøjer til hvordan man kan skabe en portefølje af strategiske initiativer, således at man kan komme fra ord til handling
• Viden om hvordan du via et simpelt billede kan kommunikere din strategi- og handlingsplan til medarbejdere, banker og andre samarbejdspartnere

Form

Undervisningsformen vil være en kombination af indlæg, diskussioner, gruppedrøftelser samt case-arbejde, der tager udgangspunkt i en kiropraktisk klinik. Kursusdeltagerne får således lov til at arbejde hands-on med modeller og teorier, som kan anvendes i egen klinik.

Kurset er bygget op omkring en hel dags kursusundervisning jf. ovenstående, samt et efterfølgende udviklings-lab på 4-5 timer en eftermiddag/aften, hvor man får hjælp og inspiration til udvikling af egen forretningsmodel og strategiplan.

• Som forberedelse til kurset anbefaler vi, at du læser bogen Business Model Generation
, som du vil få tilsendt forud for kurset, og som er indeholdt i kursusprisen.

Underviser

Christel Piron arbejder som professionel bestyrelsesformand og har siddet i mere end 25 bestyrelser i både Danmark, Norge og Sverige.

Christel har tidligere været director i PwC’s afdeling for strategisk forretningsudvikling, hvor hun har hjulpet adskillige virksomheder af forskellige størrelse og industri med at få armene omkring den svære og tidskrævende strategiproces.

Tidligere har Christel været adm. direktør i 10 år i en venture- og kapitalfond i Life Science Branchen – og har således arbejdet med strategi og forretningsudvikling i praksis i mange år.

Christel er en erfaren foredragsholder og key note speaker indenfor emnerne strategisk forretningsudvikling samt praktisk bestyrelsesarbejde i mindre og mellemstore virksomheder.

Kursusleder

Nanna Sønderkær Meyer

Antal deltagere

Maks. 25 
På nuværende tidspunkt er der 25 ledige pladser
Når kurset er fuldt booket, er det muligt at blive skrevet på venteliste ved at registrere sig på linket nederst på siden.

Pris

DKK 6.500,00
Kursusprisen er inklusiv forplejning i løbet af dagen.

Dato og tid

Lørdag den 22. april 2017 kl. 9.30 - 17.00 på SDU.

Opfølgning på udviklings-labs, 1 af dagene vælges:
• Region Midtjylland: tirsdag den 16. maj 2017 kl. 17.00 - 21.00
• Region Hovedstaden: onsdag den 17. maj 2017 kl. 17.00 – 21.00

Nærmere info omkring sted for udviklings-labs følger.

Tilmelding

Senest fredag den 3. marts 2017.

Kompensation

Kurset udløser ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Sted

Syddansk Universitet Kort
Sted:
Syddansk Universitet   -   Hjemmeside
Gade:
Campusvej 55
Postnummer:
5230
By:
Odense M.
Land:
Denmark

Registrering

Denne session er ikke offentliggjort Denne session er ikke offentliggjort