OM NIKKB

NIKKB arbejder målrettet med at formidle og nyttiggøre forskning.

NIKKB udbyder og videreudvikler efteruddannelse til nordiske kiropraktorer.

NIKKB varetager konsulentfunktion og kvalitetssikring på røntgenområdet.

NIKKB varetager den praktiske afvikling af turnustjenesten for kandidater i klinisk biomekanik.

Kalender

Fredag formiddag dimitterede et hold kiropraktorer fra SDU, da de seks kandidater Julia Haraldsson, Karoline K. Hemmsen, Sarah Knutson, Malene Lorentzen, Cecilie D. Testern og Sofie Thesbjerg fik både tale og deres kandidatbevis af Ole Skøtt, Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

 

Som det bør være ved sådan en begivenhed, var det en festdag i en afslappet atmosfære. Det understregede to af kandidaterne, Karoline Hemmsen og Sofie Thesbjerg i tonen i deres tale til de forsamlede undervisere, familier, mænd og kærester på vegne af hele kandidatgruppen. De nøjedes ikke med at fortælle underholdende om deres vej til kandidatgraden – som angiveligt har indeholdt en del kage – de illustrerede også deres oplevelser undervejs ved at demonstrere diverse øvelser, og de afslørede hvordan de havde vundet tid til at finde svar på bl. a. Jan Hartvigsens sommetider svære spørgsmål i undervisningen ved at stille modspørgsmål. På den måde blev Jan Hartvigsen ledt ind på et andet spor længe nok til at de kunne nå at finde svaret på det oprindelige spørgsmål. De to dimittender sluttede endda deres tale med at få alle de fremmødte op af stolene og medvirke i en øvelse.

 

Efter de to kandidaters tale præsenterede musikere fra Syddansk Musikkonservatorium tre stykker cellomusik, og så blev den festlige tone fulgt op af Tom Bendix, tidligere professor på Institut for Idræt og Biomekanik, nu Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Glostrup Hospital, der kom med en festtale iblandet en række gode råd til de nye kandidater, suppleret med en række humoristiske betragtninger.

 

Efter den mere formelle del af kandidatdimissionen var der reception for de seks kandidater og de fremmødte, og inden længe venter så turnustjenesten på de seks nye kandidater.Tillykke til de nyuddannede kandidater!