OM NIKKB

NIKKB arbejder målrettet med at formidle og nyttiggøre forskning.

NIKKB udbyder og videreudvikler efteruddannelse til nordiske kiropraktorer.

NIKKB varetager konsulentfunktion og kvalitetssikring på røntgenområdet.

NIKKB varetager den praktiske afvikling af turnustjenesten for kandidater i klinisk biomekanik.

Kalender

Når Norsk Kiropraktorforening (NKF) afholder sit årlige vinterkursus i Lillestrøm i den kommende weekend, er det bl. a. med NIKKB’s direktør og forskningsleder Henrik Wulff Christensen blandt foredragsholderne. Blandt de øvrige indlæg er også Peter Kryger Baggesen, Søren O’Neil og Dorthe Schøler Ziegler fra Danmark

 

Henrik Wulff Christensen holder foredrag om ”The Chiropractor as a primary care contact – past, present and future in DK?” fredag den 6. februar.

 

Foredraget varer en time. Undervejs opridser Henrik Wulff Christensen kiropraktikkens historie i Danmark, sammenligner uddannelsesforholdene da han uddannede sig med forholdene i dag, og giver tilhørerne et overblik over uddannelsens sammensætning i Danmark i dag. Henrik Wulff Christensen vil også give sit bud på kiropraktoruddannelsens udvikling i Danmark, og så vil han sætte fingeren på en række punkter, som han opfordrer de norske kiropraktorer til at arbejde med i fremtiden.

 

Henrik Wulff Christensen vil også snakke om økonomske aspekter og kiropraktisk forskning og give nogle bud på, hvor slaget skal stå med hensyn til den politiske kamp for kiropraktikkens placering og opgaver i fremtiden.

 

NKF’s vinterkursus er en af to halvårlige sammenkomster for kiropraktorer i Norge. Foruden en række foredrag vil der også være relevante workshops og udstillinger på kurset.