OM NIKKB

NIKKB arbejder målrettet med at formidle og nyttiggøre forskning.

NIKKB udbyder og videreudvikler efteruddannelse til nordiske kiropraktorer.

NIKKB varetager konsulentfunktion og kvalitetssikring på røntgenområdet.

NIKKB varetager den praktiske afvikling af turnustjenesten for kandidater i klinisk biomekanik.

Kalender

Jan Hartvigsen, professor hos IOB og seniorforsker hos NIKKB, er blevet udnævnt til Visiting Professor på RMIT University i Melbourne i Australien.


RMIT University har et ønske om at styrke universitetets forskning i muskel- og ledsygdomme og kiropraktorers mulighed for at forske ved via universitetets kiropraktoruddannelse. For at nå de mål har RMIT tilknyttet Jan Hartvigsen som Visiting Professor og rådgiver for forskningsleder Michael Azari, Kiropraktor PhD. Michael Azari skal opbygge en forskningsenhed i kiropraktik på RMIT, og Jan Hartvigsen skal være med til at vejlede PhD studerende fra RMIT, gerne i form af udveksling med Syddansk Universitet.


Titlen som Visiting Professor er en 2-årig ulønnet ærestitel. RMIT University er et stort universitet, der startede som Royal Melbourne Institute of Technology i 1887. Siden har universitetet løbende udvidet aktiviteterne, og den dag i dag har RMIT 50 000 studerende.


Jan Hartvigsen opholder sig aktuelt i Australien, hvor han foruden at besøge RMIT University også skal besøge en række andre uddannelsesinstitutioner.

 

jh 2014